-
Indlæg
-
Hej.
Vil lige høre om i har et tip til mig.
Sebastian er meget “rasmus modsat” lige for tiden, når han ikke får sin vilje så ligger han sig ned og skriger ellers bider eller slår han.
Vi prøver at irettesætte ham når han bider og slår,altså ved at fortælle ham at det vil vi ikke have fordi det gør ondt.
Det har også virket ret godt her hjemme.Jeg blev så flov den anden dag da jeg hentede ham og fik at vide at han havde bidt 4 børn den dag. Jeg har det bare så dårligt med det.
Hvad gjorde i da jeres små var i “bide” alderen??
Håber i har et lille tip.Jeg ved godt at det sker tit at børn bider hinanden, Sebastian er også blevet bidt, men 4 på en dag er bare så voldsomt.
Dette område kender jeg virkelig til!
Alex bed fra han var ca 6 mdr til ca 1 1/2 år!
Han bed når han var glad, ivrig, vred, ked af det, frustreret, havde ondt, var træt, osv osv. Kort sagt, han bed konstant!Jeg var ved at blive vanvittig, og det var christian også, for det gik også ud over ham.
Jeg var faktisk bange for at der var noget galt med ham og spurgte min sundhedsplejerske til råds.
Hun sagde at det er helt normalt, og at det er fordi de små ikke har sprog til at udtrykke hvad de føler. Derfor bider de.
Og hun sagde at i takt med at han begyndte at få et sprog, skulle han gerne holde op med at bide, og hun fik ret!Så det jeg gjorde var at give ham et alternativ til hans bideri.
Når han bed sagde jeg sfl, Av, jeg vil ikke have du bider, og lærte ham at kysse i stedet, viste ham hvordan man gør. Eller tog hans hånd og aede mig på kinden med den, så jeg viste ham hvad han kunne gøre i stedet for at bide.Og så begyndte jeg at sætte ord på alt hvordan han havde det, f.eks. nå, du er da træt nu, jeg må hellere putte dig. Eller, sikke vred du er, skal jeg hjælpe dig?
På den måde, føler barnet sig mere forstået, og lærer hvad de forskellige følelser hedder.
Så langsomt lærer de også sproget at kende og at sætte ord på deres egne følelser.Men bideri kan sfl også være et udtryk for at han mangler dig, at han trænger til noget mere tid sammen med dig.
Det med at bide igen kan jeg ikke anbefale 😉
@Annamor wrote:
Dette område kender jeg virkelig til!
Alex bed fra han var ca 6 mdr til ca 1 1/2 år!
Han bed når han var glad, ivrig, vred, ked af det, frustreret, havde ondt, var træt, osv osv. Kort sagt, han bed konstant!Jeg var ved at blive vanvittig, og det var christian også, for det gik også ud over ham.
Jeg var faktisk bange for at der var noget galt med ham og spurgte min sundhedsplejerske til råds.
Hun sagde at det er helt normalt, og at det er fordi de små ikke har sprog til at udtrykke hvad de føler. Derfor bider de.
Og hun sagde at i takt med at han begyndte at få et sprog, skulle han gerne holde op med at bide, og hun fik ret!Så det jeg gjorde var at give ham et alternativ til hans bideri.
Når han bed sagde jeg sfl, Av, jeg vil ikke have du bider, og lærte ham at kysse i stedet, viste ham hvordan man gør. Eller tog hans hånd og aede mig på kinden med den, så jeg viste ham hvad han kunne gøre i stedet for at bide.Og så begyndte jeg at sætte ord på alt hvordan han havde det, f.eks. nå, du er da træt nu, jeg må hellere putte dig. Eller, sikke vred du er, skal jeg hjælpe dig?
På den måde, føler barnet sig mere forstået, og lærer hvad de forskellige følelser hedder.
Så langsomt lærer de også sproget at kende og at sætte ord på deres egne følelser.Men bideri kan sfl også være et udtryk for at han mangler dig, at han trænger til noget mere tid sammen med dig.
Det med at bide igen kan jeg ikke anbefale 😉
Hvor er det bare en god måde på det ❗
Det vil jeg da helt klart skrive mig bag øret – hvis eller når – Alex begynder at bide..
Jeg vil give helt ret i, at det er fordi barnet ikke har sprog nok til at kunne udtrykke sig selv, og derved bider.
Forældrene er de største ikoner, som børnene har. og det er dem, de ser op til. Så ved at man bider sit barn tilbage, så lærer man ikke barnet at det er forkert at bide, men man retfærdiggør det faktisk, ved at vise det er okay det man gør, men bare at det gør ondt.
Børn i den alder kender ikke konsekvenserne af deres handlinger. Børn må gerne være glade, sur og ked af det, det forældre kan gøre for, at børnene lærer at håndtere deres følelser på, er ved (ligesom cecilia siger) simpelthen at sætte ord på barnets følelser, ved at sige “Jeg kan godt forstå du er sur, fordi du ikke må få en kiks”. Derved sætter man ord på barnets følelser og derved gør man ikke barnets følelser forkerte, idet det ikke er forbudt at være sur.
Ydermere anerkende man barnets behov for at få en kiks, hvilket i realiteten også er fint, dog er det ikke ens betydende at barnet skal have en kiks.Men jeg tror også, at det handler om, at man i stedet for at bide igen, så kunne man sige til barnet : “Jeg kan godt forstå du er sur, men JEG VIl IKke have at du bider”. Og vise et ansigtudtryk, hvor det gør ondt.
Det handler om at blive ved med at sige det sådan, når episoden finder sted, og vise det ansigtsudtryk, som at det gør ondt, idet barnet i denne alder bedre forstår mimik end ord.
Og til sidst vil barnet ikke være frustreret over, ikke at kunne udtrykke sine følelser, idet den voksne kan forstå og sætte ord på barnets følelser.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.