Han er så ked af det siden hans far talte grimt til mig..

Undksyld på forhånd, hvis det her kommer til at lyde lidt forvirrende..

Min søn på snart 3 er inde i en periode hvor han er blevet meget meget pyldret. Ikke fordi der er noget galt med sådan en periode, men han har på et tidspunkt været igennem det og kommet over det. Nu er det bare kommet tilbage med fornyet kraft.

Hans far og jeg gik fra hinanden for 1½ år siden. Det var så dengang han først fik sin meget pyldrede periode, klart nok, det var jo noget af en omvæltning når mor og far flytter fra hinanden. Det var mig der flyttede ud. Siden har vi haft sønnike efter 7/7 ordningen, af den grund at jeg synes det er super vigtigt for en dreng især at have stor kontakt til sin far, og vore søn ville være knust, hvis han kun skulle se sin far hver 14. dag.. så..

Nu her i sidste uge havde hans far og jeg så en ret stor uoverenstemmelse. Farens økonomi har lagt lidt i ruiner og derfor fik jeg afleveret sønnike en eftermiddag da jeg var ude at handle ind, fordi hans far ikke flere penge havde. Faren var så småsur på mig på det tidspunkt og gik så helt uden at sige farvel til vores dreng. Det reagerede han dog ikke på lige der, men senere den dag var han enormt pyldret og ked af det og virkede forvirret (først vil han sidde ved mig, så vil han ikke, så vil han godt, osv) og tryghedssøgende.. Og de følgende 2 dage efter var det ligeså slemt.. følte mig enormt magtesløs, når han bare græd og græd og pyldrede.

Så tog vi hen og besøgte hans far, både så drengen kunne se ham, og også for at jeg kunne få snakket med ham. Og så er sønnike pludselig i bedre humør.. stadig pyldret, men mere glad. Hans far og jeg sidder så og diskuterer, og hans far begynder at hæve stemmen imens vi snakker. Vi snakker i et par timer hvor han så skiftevis råber ad mig og snerrer og jeg konstant minder ham om, at vores dreng altså sidder lige ved siden af.

Nå, men jeg tager ham så med hjem igen, og så er han faktisk blevet noget gladere. Men han pyldre stadig ret meget og har gjort det her den sidste uges tid.. han smider sig ned og sparker og slår og går helt i spåner over de mindste ting… hans far siger det ikke er så galt hos ham, så jeg tænker om min dreng måske har set sin far være sur og respektløs overfor mig og derfor selv “afviser” sin mor? Han er nemlig også begyndt at sige at han ikke vil hjem til mor… 🙁

Jeg kunne aldrig selv drømme om at tale grimt om drengens far til ham. Jeg ved ikke om det samme er tilfældet hos hans far, det er det i hvert fald ikke når han råber ad mig foran drengen, så han ser, at far altså ikke kan lide mor..

Vil bare så gerne have min glade dreng tilbage. Er begyndt at tage ham ind til mig og sove for at give ham den ekstra tryghed, hvis det er det han mangler.

Jeg ved ikke, det kunne self. være 117 ting… bla. at han skal starte i BH og skal til at være ble-fri og være en stor dreng og alt sådan noget… men det der med at han blev rigtig ked af det og pyldret startede da hans far gik.. Det kan selvfølgelig have startet en mindre lavine for ham…

Hvordan hjælper jeg ham bedst igennem det? 🙁 jeg kan jo kun gætte mig frem til hvad der er i vejen…