-
ForfatterIndlæg
-
9. april 2013 kl. 6:05 #5457357
Alienand
947 IndlægHej piger..
Sagen er den, at vi er tæt på at blive gråhårede herhjemme. Tokke har altid været meget selvstændig og gjort tingene som han gerne vil. Vi har altid sat grænser for hvad han må/ikke må, og de har ikke ændret sig spor – ergo meget klare regler.
Men han hører bare ikke efter på nogen måde! Det har været rigtig slemt her det sidste halve års tid, men nu ekskalerer det fuldstændig. Han gør ALT han ikke må – og han ved det. Han er bare fuldstændig ligeglad og griner blot af os – hvis han ikke gør det, så skriger han som en stukken gris og har ondt alle steder.
Eksempler hvor det er særligt slemt kan være:
Han hører ikke efter i trafikken – beder jeg ham om at køre på sin cykel inde ved siden som han ved han skal, så kører han direkte ud på vejbanen – og griner.Hvis jeg står og betaler, og beder ham om at blive ved vognen, så går han – og han går helt ud på parkeringspladsen, på trods af at vi har snakket, skældet og jeg ved ikke hvad over det. Han er fuldstændig ligeglad – siger jeg NEJ – så løber han bare. Har flere måtte efterlade pung, Gry og varer og betaling, for at løbe efter ham.
Han kaster med ting, hopper i møblerne (må han ikke, da det er vores sofaseng, og den holder bare ikke til så meget ), vælter stole, roder og nægter at hjælpe med at rydde op, hælder mælk ud, smider med bestik, hiver tallerkenen på gulvet hvis han ikke får sin mening osv.
Er vi nogle steder, så går han bevidst efter de ting han ved han ikke må…
Og det er sådan HVER DAG! 10% af tiden er han måske en stille og rolig dreng der kan sidde og læse i en bog, lave modellervoks, tegne osv, men ellers er han sådan 🙁
Hvad gør vi piger? Hvad virker? Hvordan pokker får jeg den dejlige dreng jeg har 10% af tiden til at fylde mere?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.