Fora Familieliv Har jeg ret til at være skuffet? + syge mus
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5386136
    Kristina1985
    703 Indlæg

    Ringede til Livas far tidligere, for at spørge om han havde set hende i avisen, har nemlig sat en fødselsdags-ting i avisen. Det havde han da. Kunne høre han var hjemme hos sine forældre. Siger så til ham at han skal minde sin mor om at Liva holder fødselsdag på fredag, altså bare kaffe og kage, den store bliver holdt den 25 (sammen med mig, storebror og mormor).
    Så siger han “de kommer ikke, de har en anden aftale”. Så blev jeg altså sur/ked/skuffet på Livas vegne. Ringede nemlig allerede i august og sagde hun holdt en lille på selve dagen og hun sagde at selvfølgelig ville de da komme til deres lille prinsesses fødselsdag.

    Så nu er det kun hendes far, mormor og moster der kommer. Så føler jeg egentlig bare det kan være ligemeget.

    Før i tiden har jeg snakket meget med hende, især om mine og M’s problemer. Og hun har været rigtig god til at hjælpe. Og hver gang jeg har sendt beskeder eller billeder om/med Liva har hun svaret rigtig glad.
    Men efter M og mig gik fra hinanden var det pludselig min skyld han ikke kom i behandling (angst + depr.). Men M tog altså aldrig initiativet og jeg måtte heller ikke hjælpe med at sætte noget i gang. Så skrev til hende som det var.
    Efter det har hun nærmest bare ignoreret mine beskeder hver gang jeg har skrevet noget om Liva eller sendt billeder.
    Hvorfor skal det gå udover sessen at hun (måske) har et problem med mig?

    Har næsten lyst til at græde…
    Adrian blev også brændt af på sin første fødselsdag af min bedstefar og moster, fordi de to var uvenner.
    Så havde håbet at lille-pigen kunne få en perfekt 1. fødselsdag, men åbenbart ikke…



    Og så var vi hos lægen med lille-pigen idag.

    Hun har så en forkølelse der har sat sig (hold nu fast) på øjne, ører, hals og lunger… Så hun har da bare det hele på én gang. Har fået noget penicillin til hende, som hun gladeligt suger i sig, det smager nemlig af jordbær.
    Så er det jo ikke så mærkeligt at hun har været så pjevset. Mors lille mus.

    Fik også tjekket Adrians ører. Han har stadig væske på venstre øre, så lægen anbefalede os at ringe til en ørelæge og få dem tjekket… ÆV…



    Så idag har bare været en øv-dag

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.