har lige brug for at lufte ud

ja, det er lige hvad jeg sidder med..
da emilie var ca 14 dage var min farfar nede og se hende..
mathias ville gerne ud på vejen og cykle, dennis går så med drud, han skal jo ikk cykle rundt selv.- han var ikk engang 3 år..
da min farfar så skal hjem er dennis og mathias lige over ved naboen for at hører om deres barn kan lege..
min farfar har meget travlt og kan ikk tid til at vente på dennis kommer hjem til os igen, derfor siger de farvel over hækken.. der var intet..

inviterer ham selvfølgelig med til barnedåben, han takker nej og spørg hvad der er galt, da jeg kan hører der er noget i vejen..
han siger så snot fornærmet,g ringer til ham, øhh hvad har det lgie med os at gøreat min mor aldrig rigner mere.. øhh hvad har det lgie med os og barnedåb at gøre!?!
nå, men han ikk gider ned til os når dennis ikk engang vil sige pænt farvel til ham..- helt ærligt mand, du havde så travlt han ikk kunne nå hjem inden han var kørt..

det er aldrig hans skyld, altid ale andres..

nå, men til den mærkelige følelse, min bedstemor havde ringet op/ned til min farfar i går, og havde fået af vide af hende han bor med, han er indlagt på intentisiv da han faldt om da de var ude og handle..?
det er så her min følelse kommer ret meget ind.. hvordan kan man være så indebrændt og sur, at man ikk ringer til sin søn, sine børnebørn og sine oldebørn og fortæller man er indlagt..?? forstår det virkelig ikke..

derudover er min moster indlagt pga af meget høj feber, hun har fået konstateret den mest arragsive form for brystkræft man kan..

det hele er bare noget lort lige nu sys jeg, og ved ikk hvad jeg skal gøre

har netop fået af vide det er en hjerneblødning han har haft