-
Indlæg
-
Jeg har virkelig brug for råd.
Jeg har en datter.. Hun var ikke spor planlagt med endte da med at være ønsket og velkommen alligevel.. Lige fra starten af både mor og far, på trods af vi ikke var kærester. Far skiftede så mening da han fandt en ny kæreste hurtigt efter.
De har alligevel haft samvær i over 3 år. Fast hver 2 weekend, og tidl. en hverdag som er løbet ud i sandet, desværre!
Men far han fundet en anden kæreste de har vel været sammen en 3 års tid ca, og det har alt sammen fungeret okay… En smadder sød pige! Var hvad mor troede hun var!
Der har tidligere været lidt fnidder, hvor far har bedt kæreste blande sig lidt uden om hvad mor, far og datter foretog sig, gjorde eller ikke gjorde.. (Så vidt jeg har forstået på far)
Året ( måske ca) er gået… Der har været lidt tam tam hvor datter ikke vil hjem til far… Men mor og far har tænkt det er en normal fase alle dele børn skal igennem, og derfor sagt at det skulle hun.. Ingen diskussion og det er da også gået!
Mor har godt nok undret sig lidt over at datter aldrig nævner fars kæreste eller hendes nye lillebror! andet end at (xxxxxxKÆRESTE) er hjemme hos sin mor og far med (xxxxxLILLEBROR) men eller aldrig noget.
Mor spørger tit om datter savner far.. det gør hun… Mor spørger som hun hun ikke savnerfar kæreste og lillebror.. og for hver gang et blankt nej. Har også undret mig, men har ikke ville gå nærmere ind i det.
Nu har far så fået lavet sine arbejdstider om til 3-holdskifte, dvs fre.13/7 kunne han ikke hente hende, da han skulle arbejde om aften. Mor tilbyder så at kører datter hjem til fars kæreste efter børnehaven, så kunne hun jo nok se efter datter de ca. 3.5 time inden datter skulle sove til natten. Fik besked på det ikke kunne lade sig gøre. Nåå for søren, hvorfor ik’.. Det måtte da være dejligt at datter var der til morgen når far vågner op efter aftenvagten. Jamen kæreste “kunne ikke med” datter.. a’hva’for’noget.. Mor taber kæben, og føler sig frygtelig fortabt og rundt på gulvet. Kan slet ikke forstå det far lige siger. Det kan man da ikke.
Mor skriver til far at hvordan han kan finde sig i det. ? hvordan han på noen måde kan acceptere det. ? Hvordan han kan leve med en som ikke kan sammen med hans datter.? Får så historien om at det ændrede sig dengang far bad kæreste blande sig udenom.
Hvordan kan man ikke kunne med et lille velopdragent høfligt, dejligt menneske?
Skrev tilbage til far, at han a måtte gøre noget ? Han kunne da ikke byde vores datter, at leve hver anden weekend og føle sig uønsket. Men far siger han har gjort alt, og ikke kan gøre mere.Men i min verden ser det ved gud godt nok anderledes ud. Skrev til far at jeg godt nok aldrig nogensinde ville have en partner som ikke helhjertet kunne acceptere og være noget godt for mine børn. At deres dreng da ikke var mere hans kød og blod end vores datter. Fik så en virkelig kold grum en smidt i hovedet. “Du kan ikke sammenligne XXXXXXX med vores datter, de er kommet til verden på hver deres måde” Føltes som om jeg fik en skovl i hovedet. Skrev til ham at vores datter da ikke var et andenrangsmenneske bare fordi hun ikke var planlagt.
Jeg sluttede af med at skrive ordret.:
Måske du skal holde en pause med at se XXXXXXX. Tage op til overvejelse om du mener du og din familie kan give hende den tryghed kærlighed som ethvert barn har krav på. Hun fortjener for alt i verden det bedste. Hun skal elskes helt ind i hjertet. intet barn fortjener at føle sig uønsket eller mindre elsket end en søskende. Det er umenneskeligt og svigt. Hilsen XX
Far’s eneste kommentar var …: OK
Dagen efter fik mor så en besked hvor der stod om jeg havde tænkt mig han slet ikke skulle se hende mere. Skrev nej det havde jeg aldrig sagt, men havde foreslået ovenstående.
Hans næste forslag lyder så sådan her…:
Jeg vil gerne se hende. Men måske det er bedst jeg kom og besøgte hende så hun ikke skal være herhjemme, så burde der jo ikke være noget.
Det er så her jeg går i stå… Jeg aner i min vildeste fantasi ikke hvad jeg skal gøre mere.???????
-Jeg ønsker ikke at forbyde far og datter og se hinanden.
-Jeg ønsker ikke datter skal hjem et sted hvor hun føler sig uønsket.
-Jeg ønsker ikke at skulle stå til rådighed når det passer far.
-Jeg ønsker heller ikke at sårer min datter.Hvad søren skal jeg gøre… har virkelig virkelig brug for råd… Undskyld de sikkert mange slå-fejl og det er sikkert også lidt rodet, men svært at sidde og skrive ned..
Er virkelig såret! Elsker min datter betingelsesløst!
Mangler at tilføje at dette jo er far’s weekend, og at datter er her endnu.. Har ikke hørt noget siden den dag han sendt sit eget forslag jeg ikke har svaret på.
Skrev til slut jeg var såret.. Ja jeg er såret, både på min datters og mine vegne.. Det er jo trods at hende det handler om.
😕
Jeg kan følge dig. Den var slet ikke gået hos mig. Han kan ikke tilsidesætte sin datter bare fordi hun ikke var planlagt. Han skulle måske vende den om og sige han ser ikke sin datter så tit som sin søn, så mon ikke hans datter har lidt mere behov for ham en gang imellem. Hvad angår hans nye kæreste, så burde han altså give hende ren besked. At ligeså meget deres søn er en del af ham er hans datter det altså også. Og ved ikke at acceptere hans datter acceptere hun altså heller ikke ham. Og så lige en anden ting. Hvem var det lige der kom først datter eller dulle??? Og hvad er tykkest blod eller vand???
Den går jo heller ikke her.. Men jeg kan jo ikke tvinge ham at smide konen på porten hvis ikke hun viser hans datter noget respekt.! Og lægger sin nyfundne “foragt” på hylden i vores datters selskab.
Står ret magtesløs her synes jeg. Enten forbyder jeg at hun kommer derhjem, og samtidig måske er den der så er skyld i at hun ikke ser sin far!
Eller også så byder jeg ham indefor i mit hjem og stiller mit liv på standby for far og datter’s skyld IGEN.. Gjorde jeg også dengang de begyndte på samvær. Så går vi lige 3 år tilbage i tiden. Og forvirre måske endda mit andet barn, og vores datter med.
Er så meget i vildrede, ved ikke hvad jeg skal stille op.
Overvejer at kontakte SA for at hører om de har nogle løsninger, for intet barn er da tjent med at tilbringe weekenden i selskab med en der ikke gider det.
Ved desværre ikke lige hvad du skal gøre udover kontakte SA for at få noget rådgivning af dem.
Står selv med en far, der kun vil se den ene af sine døtre. Begge var ikke planlagt og han bor ikke sammen med hverken den ene eller den anden.
Held og lykke med at finde ud af det..
Jeg ville forsøge, at tage kontakt til hans kone, og bare snakke helt almindeligt, og høre, hvor det er skoen trykker, så man kan få lavet en ordentlig ordning, som passer alle partner!… For det her, går ud over din og **** datter!
Men et eller andet sted, vil jeg kalde hendes far en vatnisse, at han kan “finde” sig i det??
og et helt andet sted, ville jeg have kvalt hans kæreste, for helt ærligt, hvad ligner det, at gøre sådan?? hmm..
meget svært at råde dig, ville selv føle, jeg fik en skovl i hovedet hvis det havde været min datter. ;(
Puuh den er svær, aner ikke hvad jeg skal råde dig til, andet end snakke med SA. Forstår ikke han kan leve med en kone der ikke kan lide hans datter, uanset hvordan hun er blevet til har hun da lige så meget ret til et godt liv som alle andre har.
Som Malaco skriver kan du evt snakke med hans kone, det er jo egentlig hende der er problemet i det her. Synes godt nok hun virker rigtig umoden.Håber du får en løsning på dit problem, forstår godt du er ked.
Knus Cecilie
20369 IndlægHar du prøvet at kontakte hans kæreste, og finde ud af hvad problemet er? Hvorfor hun ikke kan med din datter?
Og så synes jeg du skal blande statsforvaltningen ind i det, for at få det bedste ud af det, for jeres datters skyld! De kan sikkert komme med løsningsmodeller til jer.
Og så er faren i øvrigt en vatarm!! Tænk at han synes JERES barn er mindre værd end lillebroren! FØJ!!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.