Hjælp – min søn er bange for fremmede!

Meget bange! For alle! Undtagen sin mor og far.

Lige siden han var helt lille og begyndte at have lidt forståelse for hvem der holdt ham (eller i hvert fald: at det ikke var hans mor!) har han været utryk og skulle i hvert fald ikke være hos dem alt for længe.
Spurgte min SP om det, og hun sagde det var meget normalt, at indtil de blev 3-4 måneder, så kunne de være lidt ræd for fremmede. Men indenfor den sidste måneds tid har det taget til.
Så snart han kommer over til en af sine bedsteforældre (eksempelvis) bliver han utryk i ansigtet, også selvom jeg smiler og ligner en der fortæller ham, at det er helt okay. Efter 30 sekunder eller mindre begynder han at græde og de kan ikke trøste ham.
Selv når han bare sidder hos mig og kigger på dem fra afstand bliver han bange og græder. Han vil bare have alle andre til at forsvinde!

Der er ikke sket noget drastisk, som har kunnet fjerne hans tillid til folk, ingen har behandlet ham dårligt.

Jeg er lidt ked af, at han er så bange. Har læst at babyer gerne skal have tillid til omverdnen, hvis altså de ikke har grund til andet. Og kan da ikke lade være med at tænke på om vi har gjort noget galt? Hvorfor er han ikke tryk? Kan slet ikke komme på noget 🙁

Har også fået at vide at generthed og det med at være bange for fremmede først kommer når de er omkring 10 måneder!?

Er der noget man kan gøre for at vise ham, at fremmede er okay? Eller skal man bare vente tålmodigt?

Hilsen en frustreret mor, med en søn der absolut ikke bryder sig om fremmede.