Ja, jeg var så ved lægen i går (igen), og lillepigen har stadig ikke vendt sig rigtigt… Når jm har ‘masseret’ hende hen, hvor hun skal være, glider hun lige så stille rundt igen, så hun ligger i en halvcirkel med benene i min højre side, numsen opad og hovedet begravet et sted i min venstre side… Øv!!
Hmm… Kan bare ikke helt forstå det… Altså… Lægen og min jm er bekymrede fordi hun ikke vender som hun skal endnu, men jeg er åbenbart ikke langt nok henne til at de kan/(vil?!) gøre noget ved det sådan for alvor (i form af vendingsforsøg)…
Men hvis de ikke mener jeg er langt nok henne til at de kan gøre noget, hvorfor er de så så bekymrede?
Jeg ved godt at der bliver mindre og mindre plads derinde, og at der er mindre chance for at hun kommer til at vende rigtigt, jo længere tid der går… Men hvorfor kan man så ikke gøre noget nu?