Jeg har lært følgende i dag:
1) Man kan ikke høre sin egen stemme, når man hører musik med headphones på udenfor og går og synger. Det kan resten af verden til gengæld godt.
2) Det samme gælder når man sidder i en bil med åbent vindue og høj musik.
3) Man kan faktisk hoppe ret højt, når der kommer nogle bagfra og lægger en arm om livet på en og siger heeeej, når man står i sine egne tanker.
4) Når man tager ting ud af ovnen, har de det med at være varme. Sjovt nok. Varmehandsker kan anbefales.
5) At have et barn på den ene arm og hælde (lilla!) juice op i et glas med den anden, kan lykkes. Det gør det bare ikke altid. Og det er usmart, hvis man har lyst tøj på.
6) Når man bare lige skal have 2 ting i supermarkedet, kan man let bruge 300+ kr. på ‘uundværlige’ ting. Især hvis man er sulten.
Hvad har I lært i dag? God aften! 🙂