-
ForfatterIndlæg
-
26. marts 2009 kl. 5:50 #5396056
mamalicious
170 Indlæg16. marts, 2009
08:00 – Svigermekanikken ankommer i Kais (hendes kærestes) varevogn.
09:00 – Og vi slæber og vi slæber. Og vi stabler og vi stabler.
10:00 – Afrunder læsseprojektet.
11:00 – Står i banken med udbetaling til depositum, forudbetalt leje og halv måneds husleje.
12:00 – Babuuu, babuuu, afsted mod Fynsland.
12:40 – Netop kørt over Storebælt.
13:00 – Ankommet til Barfoeds hovedkontor, Odense C.
13:30 – Seeenest ankomst til Barfoeds hovedkontor, Odense C.
14:00 – Nøglen i døren til vores nye lejlighed.
Egentlig passer det mig slet ikke, at mekanikken har foretaget sig en selv-invitation. Kan slet ikke se os dele det øjeblik med hende. Hvor vi åbner døren til vores nye liv. Til lejligheden vi har sagt ja til og underskrevet papirer på. Vores, fælles. Frygter en, nej flere, negative indput, bemærkninger, kommentarer. For hvorfor ikke i dag, når alle andre dage?
-Nej, ikke nogen stikkontakt til føn på badeværelset. Det kan man da ikke.
-Og se de glasdøre ud til køkkenet, dem gider ingen da at pudse hver dag.Dog, som Alex også siger, kan vi få brug for et par ekstra hænder. Desuden har hun en varevogn på låns fra kæresten. Hva’ pokker. Min mor har været med til fødslen. Mekanikken får så lov til deltagelse i flytningen.
MEN. Bedst som jeg næsten har fundet fred med, at kvinden fylder på dagen.. ødelægger hun (ganske som frygtet) hele begejstringen. For slet ikke tale om det planlagte forløb. Og åhh ja, det synes jeg da er så træls.
08:00 – Svigermekanikken har ikke givet lyd fra sig endnu. Måske på vej.
09:00 – Måske ikke.
10:00 – Så har hun haft ringet. Bare lige for at informere os om, at hun er på motorvejen. Og om at hun har ombestemt sig mht. sofaen. Den vil hun gerne beholde selv alligevel. Men ikke nok, at hun gerne vil beholde den, så vil hun faktisk også gerne STARTE med at hente den. Så tilbage med den til Herlev. Og først derefter være her med varevognen på Amager, så vi kan få vores kasser ombord.
11:00 – Hun må næsten være tilbage i Herlev nu. Og forhåbentlig har hun også allerede læsset sofaen af.
11:30 – Opringning fra mekanikken. Har ombestemt sig endnu engang. Kan ikke lide og køre med trailer. Så kan ikke hjælpe os med at flytte. Nej faktisk, så er det jo sådan, at hun slet ikke MÅ vedhænge trailer bag lige netop denne varevogn. Det har Kais (kærestens) visevært selv sagt til hende, engang.
Fuck, undskyld sproget, men nu har vi dæleme travlt. Skal nå at finde en bil og trailer, eller stor vogn til.. ja.. NU. Panik. Må ikke være på Fyn senere end 13:30-45, for så når vi sgu ikke frem til nøgleudlevereng. Og jeg har ikke tænkt mig at sove i en vogn i nat. Slet ikke med lille Kian.
Godt, for så at se at få afrundet dette virvar må Alex sørge for transport og jeg, for resten. Spurter hen til udlejers bank. Så min egen. Så et smut forbi en farve-kopi-tralala-et-eller-andet-forhandler. Faxer gyldig dokumentation til udlejer, for det ene og for det andet. Herunder også en bevilling til, at et familiemedlem på Fyn må modtage nøgle med vores samtykke.
13:40 – Ringer til min mor. Ber’ hende ringe til morfar. Han må være manden til jobbet. Nøglerne skal sgu nå ud fra hovedkontoret.
13:55 – Sidder i flyttebilen. Med meget krydsede fingre. Og meget krydsede ben. Og ryster på hele kroppen. Hvis ikke morfar har nået det.. så? Åh dog.
14:11 – Opringning, mormor tlf. De har desværre ikke nået det. Hovedindgangsdøren lukker netop i, så min morfars næse sidder i klemme. Jeg er så tæt på at græde. Så tæt.
14:12 – Aaarj Rikke, vi nåede det. Morfar bad mig om at drille dig. Jeg har nøglerne her ved siden af mig. Tillykke, og overhovedet ikke funny.
Pruuuuuuust, jeg gider ikke mere. Sidste gang jeg er flyttet. Og så håber jeg for alvor også, at det er sidste gang jeg har hørt mig selv formulere den sætning! ;).
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.