Hvad er der i vejen med hjemmepasning

jeg ved ikke med jer, men jeg mener ikke at samfundet er på samme måde som da mine bedsteforældre var små. vi er vel også nødt til at acceptere at tiden er en anden nu og vi rykker os længere og længere væk fra de gamle traditioner. dermed ikke sagt at børn som er hjemme ikke fungerer godt. jeg synes personligt at det er vigtigt at børnene har et læringsrum i form at dagpleje, vuggestue/børnehave osv. (som ikke er hos forældrene) det er i min øjne ikke kun et spørgsmål om socialisering, men også om læring, udvikling og oplevelser som er anderledes end det forældrene kan tilbyde. så er der lidt godt fra begge verdener…
vi skal prise os lykkelige for at vi i DK har et begreb som pædagogik. det kunne mange andre lande lære en hel masse af… 😉

@stinepige wrote:

jeg ved ikke med jer, men jeg mener ikke at samfundet er på samme måde som da mine bedsteforældre var små. vi er vel også nødt til at acceptere at tiden er en anden nu og vi rykker os længere og længere væk fra de gamle traditioner. dermed ikke sagt at børn som er hjemme ikke fungerer godt. jeg synes personligt at det er vigtigt at børnene har et læringsrum i form at dagpleje, vuggestue/børnehave osv. (som ikke er hos forældrene) det er i min øjne ikke kun et spørgsmål om socialisering, men også om læring, udvikling og oplevelser som er anderledes end det forældrene kan tilbyde. så er der lidt godt fra begge verdener…
vi skal prise os lykkelige for at vi i DK har et begreb som pædagogik. det kunne mange andre lande lære en hel masse af… 😉

Er 100% enig…

Der er jo ingen af os der sidder og siger at børn passet hjemme, bliver mindre intelligente børn…

Men er nu ret sikker på at de fleste børn har bedst af at komme ud og muntre sig med andre børn… Tegne, male, klippe klistre, lege sandkasse, kigge bøger, spise, sove osv med andre børn…

Tror det gavner børnene på sigt..

Men fred være med det… *S* Nogen børn har det måske bedre hjemme… Mine børn ville bare IKKE…. 😀

@Sidse wrote:

@Duske wrote:

@Sidse wrote:

Er jeres bedsteforældre eller oldeforældre meget asociale? I deres barndom var det normalt at børnene var hjemme til de skulle i skole…

Dengang var der heller ikke de samme krav i skolen som der er i dag.
Der arbejde man slet ikke på samme måde i skolen socialt.

Så dengang blev børn slet ikke socialiseret? Fordi de var hjemme ved deres mor, til de var 7 år. Hvordan har de dog klaret sig i livet så længe som de har? Hvordan har de dog fået en familie til at fungere?

Det er jo ikke kun i skolen man skal være socialiseret for at fungere.

Jeg vil gerne høre nogle argumenter for, hvorfor børn ikke kan blive socialiseret af at være hjemme når de er over 1 år?!

Nu mener jeg det ikke på den måde 🙂
Jeg mener at i forhold til gamle dage, så er de sociale krav (blandt mange andre områder) der er til det børn skal kunne når de kommer i skole i dag langt større og af en helt anden type.

Groft sagt, så gjaldt meget i gamle dage jo om at børn skulle kende deres plads – der var ikke så meget medbestemmelse og frihed til medbestemmelse i og med gruppearbejde som i dag.

Derfor ser man jo også mange ældre i dag, der bare retter ind overfor autoriteter selvom det er dem, der burde få taletiden og retten.

@babs wrote:

Jeg er nu af den overbevisning at børn har godt af at komme ud blandt andre børn… Godt af at lærer at stole på andre end mor og far.. Lægge deres tillid i hænderne på andre…. (Voksne)

De har godt af modspil fra “ligesindende” (børn)… Der er flere udfordringer i hverdagen, tvivler på man selv som forældre kan stimulere børnene nok, i takt med deres udvikling.. og tror nu også udviklingen er mere optimal, ved at de kommer ud og bliver inspireret af andre på deres alder.. !!

Jeg forstår ikke de forældre der vælger at være DP for deres egne børn… Er helt sikker på at det ikke kommer deres børn til gode på sigt…

Tror børnene har bedst af at man “klipper navlesnoren”… !!!!!

Men det er så bare den forestilling jeg har.. Ved ikke af erfaring, men kan kun se på mine egne børn…

må erklære mig enig her 😆

@csp wrote:

jeg tror på det er forældrene der mere har brug for at ungerne kommer ud og blir passet end det er børnene, de forstår jo ingenting alligevel..
de skal jo nok nå at komme ud og se verden, og lige pludselig er de ikke hjemme længere, man skal jo nyde at de er i den størrelse, den korte tid det vare..altså hvem vil ikke gerne se ens barn lære at gå og sige sine første ord, og at det ikke kommer fra dagplejemoren. det ville jeg ikke gå glip af.

Der snakker du jo også dit behov, og ikke barnet’s…:)

Nej børnene ved da med garanti ikke hvad de går glip af rent socialt ved IKKE at komme ud blandt andre børn, tror dog at NOGEN børn får meget svært ved at være sociale på en sund-fornuftig måde, hvis ikke “de har fået det ind med skeer”… Ser mange enormt pyllerede – hænge i mor’s-Far’s- bukseben- børn, og dem jeg ser er ofte børn som enten ikke er afsted eller er kommet meget sent afsted….

Men som sagt.. Børn er ekstremt individuelle, og har forskellige behov… Jeg ved bare at begge mine børn, er ekstremt sociale, og nogle rigtig tumle-børn, som bedst for dækket deres behov med ligesindede, og i vores tilfælde er det instition…

😉 😉 😉 😉 😉 😉 😉

@Sidse wrote:

@Duske wrote:

@Sidse wrote:

@Duske wrote:

@Sidse wrote:

Er jeres bedsteforældre eller oldeforældre meget asociale? I deres barndom var det normalt at børnene var hjemme til de skulle i skole…

Dengang var der heller ikke de samme krav i skolen som der er i dag.
Der arbejde man slet ikke på samme måde i skolen socialt.

Så dengang blev børn slet ikke socialiseret? Fordi de var hjemme ved deres mor, til de var 7 år. Hvordan har de dog klaret sig i livet så længe som de har? Hvordan har de dog fået en familie til at fungere?

Det er jo ikke kun i skolen man skal være socialiseret for at fungere.

Jeg vil gerne høre nogle argumenter for, hvorfor børn ikke kan blive socialiseret af at være hjemme når de er over 1 år?!

Nu mener jeg det ikke på den måde 🙂
Jeg mener at i forhold til gamle dage, så er de sociale krav (blandt mange andre områder) der er til det børn skal kunne når de kommer i skole i dag langt større og af en helt anden type.

Groft sagt, så gjaldt meget i gamle dage jo om at børn skulle kende deres plads – der var ikke så meget medbestemmelse og frihed til medbestemmelse i og med gruppearbejde som i dag.

Derfor ser man jo også mange ældre i dag, der bare retter ind overfor autoriteter selvom det er dem, der burde få taletiden og retten.

Og sådan vil børn altså blive, hvis de bliver passet hjemme, til de er 3 eller 6 år og skal i børnehave eller skole?

Næ, det har jeg vel heller ikke sagt noget om?

Hvis man fx. vælger dp til sit barn indtil det skal i bh (uanset hvilken alder det kommer i dp i), så vil det være en større omvæltning for barnet end hvis det gik fra vuggestue til børnehave.

Hvis barnet passes hjemme indtil bh, så mener jeg ikke der er den store forskel på overgangen til bh og overgangen fra dp til bh.

Personligt har jeg så oplevet børn, der kommer direkte hjemmefra til skole. De er nemme at skille ud fra de andre. De mangler tydeligt en del færdigheder og evne til at kapere den struktur der er i skolen. En struktur de ville have fået med sig hvis de havde været i bh i det sidste år

Det har været børn, som måske i alene eller på 2 mandshånd er selvstændige, men i grupper er meget umodne pga det ulendte miljø, børn der ikke har fået stillet den type krav de bliver stillet overfor.
Børn med dårlig sprogudvikling, der skal rettes op på, fordi de ikke har været i et miljø med tilpas mange stimuli (og her taler vi så om noget, der er mere end blot 2 ugentlige besøg i legestuen).

Det har været skørtebørn, der ikke har kunnet være alene (hænger i de voksne) – fordi de er utilpasse i miljøet/strukturen), børn der bruger de første 6 mdr af skoleåret på at græde, vil hjem til sin mor, vil ikke gøre det de andre gør.

Jo, de kan være en mundfuld, men søde er de da alligevel. Det er bare synd de skal kæmpe med det også.

Jeg vil vove at påstå at jeg har en yderst selvstændig datter, der leger godt med andre børn! Og hende har jeg passet hjemme til hun var over 2 år, og har hende hjemme 4 ud af 7 dage hver uge.

Jeg siger heller ikke at du ikke har en selvstændig datter (overhovedet ikke). På et tidspunkt omkring hendes sidste år før hun skal i skole, gør du så bedst i at lade hende lære hele den del af strukturen i læringsmiljøet der er i bh – for at give hende de bedste muligheder for at overgå som skolebarn bedst muligt.

Jeg kan sagtens se hvad du mener, men sådan bliver børn jo ikke opdraget idag, så jeg tvivler på at de tager skade af at være hjemme

Nej heldigvis ikke, men hvis de ikke får det sidste fulde år i bh inden skolegang, så kan det gå alvorlig galt.
Bh kan alt andet lige give børnene noget forældre ikke ka især i de sidste år.

@Sidse wrote:

Duske: Begge mine brøn er hjemme lørdag, søndag, mandag og tirsdag. Dvs. de er i børnehave 3 dage om ugen. Og sådan vil det være indtil de skal i skole om 1 og 2 år. Jeg er sikker på, at de sagtens kan lære det de skal, på de 3 dage de er i børnehave.

De har haft fuldtidspladser indtil 1/8, men jeg har aldrig udnyttet dem fuldt ud. De har næsten hver uge været hjemme mindst én dag.

Og alligevel er jeg sikker på, at de nok skal klare sig uden problemer. 🙂 De hænger aldrig om mine ben når vi er nogle steder. Det sker da, men det skyldes almindelig generthed overfor noget nyt, og ikke at de er afhængige af deres forældre.

Jeg tror også på, at når børn bliver omkring 3 år, har de gavn af at komme ud blandt andre børn, for det er i den alder de kan begynde at lege MED andre børn. Indtil da leger de gerne ved siden af hinanden osv. Så når de når børnehavealderen er de ved at være modne til at komme ud. Indtil da tror jeg ikke de har et reelt behov, der ikke kan dækkes af familie, venner og en tur i legestuen. 🙂

😆 😆 😆 ok..sådan med dagene. hjemme 4 ud af ugens 7 dage, så trak jeg automatisk lørdag og søndag fra.

Torske-duske

@Duske wrote:

@Sidse wrote:

Duske: Begge mine brøn er hjemme lørdag, søndag, mandag og tirsdag. Dvs. de er i børnehave 3 dage om ugen. Og sådan vil det være indtil de skal i skole om 1 og 2 år. Jeg er sikker på, at de sagtens kan lære det de skal, på de 3 dage de er i børnehave.

De har haft fuldtidspladser indtil 1/8, men jeg har aldrig udnyttet dem fuldt ud. De har næsten hver uge været hjemme mindst én dag.

Og alligevel er jeg sikker på, at de nok skal klare sig uden problemer. 🙂 De hænger aldrig om mine ben når vi er nogle steder. Det sker da, men det skyldes almindelig generthed overfor noget nyt, og ikke at de er afhængige af deres forældre.

Jeg tror også på, at når børn bliver omkring 3 år, har de gavn af at komme ud blandt andre børn, for det er i den alder de kan begynde at lege MED andre børn. Indtil da leger de gerne ved siden af hinanden osv. Så når de når børnehavealderen er de ved at være modne til at komme ud. Indtil da tror jeg ikke de har et reelt behov, der ikke kan dækkes af familie, venner og en tur i legestuen. 🙂

😆 😆 😆 ok..sådan med dagene. hjemme 4 ud af ugens 7 dage, så trak jeg automatisk lørdag og søndag fra.

Torske-duske

😆

De er i børnehave onsdag, torsdag og fredag. Og de er glade for det. Og jeg nyder at jeg har dem hjemme de andre dage. Det er til dels fordi jeg arbejde fast mandag og tirsdag aften, så de to dage ville jeg slet ikke se dem, hvis de skulle i børnehave.

I princippet kan jeg sagtens have dem hjemme hver dag, for Michael kommer hjem lige inden jeg skal på arbejde. Men fordi de er så store, at de har brug for at være sammen med andre børn, har vi valgt deltidspladser til dem.

-Og så bor vi 15 km. fra den skole vi har valgt til dem, så de er kommet i børnehave lige ved siden af skolen, så de kan lære stedet og de andre børn at kende. Så det ikke er nyt og fremmed for dem når de starter.