Ja blev lidt inspireret af et andet indlæg 😀
Så ville faktisk gerne vide hvad i endelig forventer af jeres kærester/mænd når de bliver far?
Forventer i at de fra dag 1 bare kan det hele og vil det hele?
Forventer i at han bare er tryg ved det hele og at han føler det samme for den bette som du som mor gør?
Forventer du at han bare vupti kan tage over og passe den bette som den bette nu skal passes?
forventer du at han kender babys gråd og behov fra dag 1 af?
Alle de ting her, syntes jeg personligt at er urimelig krav at sætte til sin partner.
Syntes tit vi mødre glemmer at vi har gået i 9 måneder med dette lille vidunder og vi har lært det at kende, kende sparkene, kende soverytmen, kende tempremanet på det lille væsen inden det overhovedet er født… 9 måneder har vi og vænne os til at nu skal vi være forældre og det meste kommer overraskene nok så naturligt til os når den så er født…
Men sådan er det jo ikke med vores kære mænd… De har i de måneder stået på siden linjen og set til. De har jo ikke den fjerneste ide om hvad de endelig går ind til eller hvad det vil sige at blive forældre…
Eller hvordan man som en simpelt ting at skifte ble….
Eller hvornår den skal sove eller om hvornår den er sulten…
Syntes bare vi skulle til at give vores mænd chancen for at vokse med opgaven ligesom vi gjorder…
Men giv mig jeres syn på hvordan i har det med jeres mænd og jeres forventninger til dem som fædre!