hvad mener i???

hvor er jeg glad for at have hørt jeres mening i dag i har været en god hjælp for mig mange mange tak skal i have

@joan83 wrote:

KOM VÆK NU…. mias far startede akorrat som som din kæreste… han endte med at blive utrolig voldelig overfor mig…. det stardede med at han var vanvottig jaloux, jeg måtte ikke noget, men han måtte alt… så begyndte den phykiske vold, jeg var ingen ting jeg var en fed ko som ingen ville ha udover ham, jeg kunne ikke noget uden ham osv osv… efter han så havde fået mig kørt langt nok ned, gjorde han mig gravid, han smed mine p-piller ud, jeg måtte ikke selv have penge elle være selv med min fam eller venner så jeg kunne ikke få fat i nogle nye, og så låste han mig unde i soveværelset hver aften jeg måtte ikke komme ud før jeg havde været i seng med ham, jeg måtte ikke engang gå på toilet, jeg skulle tisse og lave på et hådeklæde i hjørnet indtil jeg gav efter. efter jeg så blev gravid førsøgte jeg selv mord,(samme nat som jeg havde taget en positiv test) det var urtolig tæt på at det lykkedes men heldigvis skete det ikke noget med hverken mia eller mig… det fik ham til at ændre sig i godt en måned, så var det tilbage og mere tilhan blev urtolig voldelig… det kom som ud af den blå luft… har har b.lan slåbt mig i håret op til anden sal, han har stået og sparket mig i maven da jeg var gravid fordihan mente jeg lugtede af “perkeer” mellem benene og derved måtte barnet jo også være “perkeer”.. osv osv…. han ville heller ikke have at jeg skulle ringe til førdgangen da jeg havde veer, fordi hen troede ikke på mig og han villesku ike tage på sygehustet for at blive sendt hjem igen, derfor da jeg endelig kom til fødegangen var jeg alle rede 8 cm åben, og de fik konstateret i hun vendt forkert, så blev nød til at føde hende med numsen først(han har også været utor med hans eks i vores egen seng mens jeg lå og hørte dem inde i stuen)jeg var også fra ham nogle gange, men endte med at give det chance på chance fordo han blev så ked af det, og hanville jo bare have en kerne familie osv… da jeg havde født ændrede han sig, han var sød kærlig hjælpsom osv… lige indtil en aften hvor vi fik mia passet første gang, gik han total amok, hansemd en hokus pokus stol efter mig som brækkede hen over ryggen på mig…. nok var nok… jeg stak af, tog hjem til min mor, som græd af lykke over det, og boede hos hende i 4 mdr indtil jeg fik mit eget…. jeg kan ikke være opjektiv fordi jeg har været det igemmen med ham, men… min første indskydelse sråt i starten… held og lykke håber du finder den løsning der er bedst for dig og babyen… og sorry det blev så langt

det gør skam ikke noget at det blev langt pueha det var sq en vild omgang du har været igennem fik det helt skidt da jeg læste det :'(

da jeg mødte min kæreste var han noget af det dejligste han var utrolig sød både mod mig og min datter hende behandler han ordenligt men han kan ikke tåle når hun græder eller vil noget der gør at hun larmer mere end det han mener er normalen for et barn så bliver han sur heldigvis ikke mere end det han har aldrig gjordt hende noget nå men 1md efter vi begyndte at være sammen så blev han mere og mere sur og der var mere og mere jeg gjorde/gør forkert han vil gerne tilfredsstilles (staves) med det han vil men når jeg kommer med noget er det næsten altid klar afvisning og det ved jeg så derfor beder jeg ikke om meget fra ham af men ellers stinker jeg bare ud af munden fed grim osv osv osv og så køre den der fra hele tiden igår spillede vi kort 500 og jeg har aldrig spillet kort så det var min første gang men da jeg fejlede i spillet for 3gang sagde han hvor dum er du lige hva du kan sq ikke finde ud af noget seriøst tag dig sammen og jeg har aldrig taget mig sammen i skolenm så er bestemt ikke god til at regne overhovedet…da vi var nede i tyskland regnede jeg noget forkert og spurgte ham så for at være sikker så nermest råbte han mig ind i hovedet hvor der var en masse mennesker HOLD KÆFT HVOR ER DU BARE DUM du kan ikke engang regne noget der er bedre end 2kl og blev virkelig ked af det nu må i ikke tro jeg ikke vil væk har prøvet de sidste mange mdr men hver gang ryger vi tilbage i det samme her sidst vi gik fra hinanden i godt og vel en uge kom han ud til mig med mine ting og vi fik snakket det hele igennem så sagde han ja jeg vil kæmpe alt det jeg kan for vores forhold men skal lige aflyse den date jeg sq have haft nu her i aften og det var lige et spark ind i mit ansigt vi gik fra hinanden søndag og han havde fundet sig en date mandag hans undskyldning var så ja det er den eneste måde en mand kan komme videre på efter et forhold og når vi har haft problemer så ved næsten alle hans venner det for han skal jo lige høre dem om det er mig eller ham den er gal med???? så siger han ja mine venner fatter ikke jeg gider blive ved med dig vi har jo haft så mange problemer i vores korte forhold så igen er jeg problemet og sex det får jeg når han vil ikke en dyt før når vi smser det er bestemt ikke tit jeg må skrive til ham når det er vigtigt ellers ikke for han gider ikke smse hele tiden og andre gange mener han det modsatte så ikke underligt jeg går og er så forvirret når han mener det ene siger noget andet ….. når en fyr skriver til mig så vil jeg bare ud af forholdet han får det til at lyde som om jeg er utro hele tiden laver sq ikke noget men når han får smser af piger så skal jeg lige have hele historien om hvem de er osv osv :'(