AAAIIIIII!!!! Jeg vil slet ikke til ind på at forklare dig om hvordan det er at være mor, for jeg ved det suser lige ind af det ene øre og ud gennem det andet… 😉
Men for dælan! Hvis dig og din kæreste er bare en lille smule fornuftige, venter I altså et par år endnu! Der er en VOLDSOM stor forskel på at være 16 og 18 år! Din kæreste burde virkelig vide bedre end at begynde at ville lave et barn med en 16 årig! Jeg kan godt forstå han kvier sig lidt ved det. Er du sikker på det ikke hovedsagligt dit behov at få det barn?
Min bror er 18 og synes da også små børn er søde… Men han har hoved nok til at vide, at det ikke går at gøre hans 16 årige kæreste gravid!! Gjorde han det, ville jeg sgu nok også baffe ham én!! -Og derefter hjælpe dem efter bedste evne…
Tag ikke det jeg har skrevet som en kritik, men som et forsøg på at få dig på rette spor… Du er stadig et “barn”! Nyd din ungdom! Du kan tidsnok få villa, volvo og vovhund. Jeg forstår din lyst til et barn, men det er ikke lutter lagkage at have små børn, og slet ikke mens man studerer! Jeg ville ikke byde mine børn det da de var helt små, så nu står jeg som knap 24 årig, med 2 små børn og ingen uddannelse!
Begge mine var smuttere. Der er 13 mdr. mellem dem. De er idag 3½ og 4½ år. Det sværeste er aldrig at fortælle man er gravid. Det sværeste kommer bagefter, når man skal have et liv til at fungere med det her barn. Og der er bare INGEN returret på det…
Pas nu på dig selv! Det gør mig oprigtigt bekymret at læse om SÅ unge piger der vil have babyer!!