Hvad siger man? (Ingen far)

Sagen er den at Noahs desværre har været meget ustabil i Noahs liv, og egentlig ikke være synderlig interesseret i sin søn.

Der har været en del “brud” på kontakt fra Noahs fars side. Senest her i efteråret hvor der ikke havde været kontakt i nogle måneder, kom hans far lidt på banen igen, og Noah nød hvert et sekund, kunne virkelig mærke det på ham.

Nu er jeg så (igen igen) i den triste situation at Noahs far har valgt ham fra igen – denne gang for altid (efter hvad han selv har udtalt – men også hvad jeg tror og forventer).

Jeg kan mærke nu hvor hans far ikke er der mere, at han er begyndt at søge den mandlige kontakt helt ekstremt når jeg har mine kammerater på besøg. Og især hos min storebror.

Noah spørger ofte om vi ikke skal hjem til far, og bryder ud i gråd når jeg siger nej. Han leger tit lege hvor “far” indgår i legen og lign., så han fylder helt sikkert meget i Noahs hoved. Men jeg har lidt gået udenom emnet, fordi jeg ikke har vidst hvad jeg skulle sige til ham.
Det skal være noget der er på hans niveau, som han forstår, men også noget der ikke såre – han skal jo ikke føle det er ham der er noget galt med.

I eftermiddags er vi så ude at køre, og der er helt stille i bilen, hvor Noah så siger fra bagsædet “Mor? Hvorfor er far væk?”

Dén gik rent ind hos mig, og jeg blev fuldstændig lammet.. Det havde jeg ikke forventet at få smidt i hovedet af ham nu, hvor han kun lige er fyldt 2 år.. Det er første gang han bare har spurgt så direkte.

Hvad siger i andre i sådanne situationer, hvis i har stået i noget lignende?

Føler mig som den mest elendige mor – jeg føler enorm skyldfølelse over at han skal mangle sin far, og især når han kommer med sådanne spørgsmål og jeg så bare snakker om noget andet… Men jeg ved bare slet ikke hvordan jeg skal tackle det 🙁 Det går lige i hjertet på mig, og kan mærke mine egne tåre presser på, for jeg ville jo selv ønske tingene var anderledes…

🙁 🙁 🙁 🙁 🙁

Jeg kunne tude …