-
ForfatterIndlæg
-
18. maj 2007 kl. 21:35 #5356270
Anonym
20369 IndlægHvordan ville du reagere, hvis din datter kom hjem som 15-årig og fortalte, at hun var gravid?
19. maj 2007 kl. 4:55 #6143696Mor23
371 IndlægDet ville jeg sørme ik ha’ det godt med 😯 .Ville prøve med bedste evne at tale hende fra at beholde det.
Men lykkedes det ik for mig,ville jeg støtte hende så godt som muligt.
Blev selv gravid som 15 årig,og er glad for jeg valgte abort dengang 🙂19. maj 2007 kl. 5:09 #6143697Anonym
20369 IndlægDet er svært at sige, men kunne forestille mig at jeg ville støtte hende, selvfølgelig 🙂
19. maj 2007 kl. 7:04 #6143698scooby
912 Indlægda jeg er imod abort ville jeg nok støtte hende i det.
men jeg ville nok også et eller andet sted blive stik tosset.
19. maj 2007 kl. 7:16 #6143699Sapphire
2899 IndlægJeg ville nok blive lidt ked af det, men ville også støtte hende så meget som jeg kan.
Ville aldrig bede hende om at få en abort.[/i]
19. maj 2007 kl. 7:33 #6143700Randi1985
2376 IndlægJeg ville blive rigtig ked af det, og fortælle hende at det krævr hårdt arbejde, og fortælle ligeud, at hun går glip af sin ungdom, med at rende i byen og skabe sig osv.
Men uanset hvad hun valgte ville jeg støtte hende….
19. maj 2007 kl. 7:39 #6143701Tania
439 Indlægville råde hende/dem til abort….og er det forsent opdaget, eller skjult, tjaaa så må mormor her jo støttte sit barn!!!!..men jeg ville sikkert blive ked og vred indeni, tænk at blive mormor i 30’erne 😯
19. maj 2007 kl. 8:00 #6143702Sirlig
1768 IndlægJeg var gravid som 16-årig..
Jeg var selv taget til lægen for at få en abort, men man skal jo bruge en myndigsunderskrift. Så jeg ringede til min mor og skulle fortælle det. Puha.. Det var hårdt at tage sig sammen. Men jeg ringede og sagde først: “Hej mor. Er du i dårligt humør?” Hun svarede nej og grinte.. Så sagde jeg: “Jeg er gravid, MEN hør lige her: Du skal ikke blive sur, du skulle være blevet sur hvis jeg sagde jeg ville beholde det!” Hun svarede at hun ikke var sur, men om jeg var sikker på det var en abort jeg ville ha’.. Og jeg var HELT sikker. Så kom hun, og skrev under og vi talte om det.
Så – jeg ville nok reagere på samme måde tror jeg. Jeg ville spørge min datter ind til det, om hun nu var sikker etc. Tror det er værre at fare op og blive sur på sin datter med det samme, og skabe en negativ stemning. Jeg var i hvert fald glad for at min mor ikke blev sur/gal/rasende. Så havde jeg nok haft det hårdt. Men hun fulgte mig hele vejen, hjalp mig, og var der for at snakke. Fortryder STADIG ikke at jeg valgte abort. Er så glad for det.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.