-
Indlæg
-
Hej med jer
Jeg sad lige og tænkte over, hvad jeg var vidne til for ikke så længe siden.
Jeg var på vej hjem i s-tog, hvor en mor med to børn stod ved siden af mig.
Hun havde børnene (på ca. 3 år) i én barnvogn, men hvor den ene lå øverst og den anden nederst. Hvis I kender til de barnevogne. (Ved ikke lige helt hvordan jeg skal forklare det)Men så begynder den lille dreng og sige at han ikke gider at sidde dernede mere. Han bryder sig vist ikke om det. De skal køre langt, og jeg kan godt forstå at han følger sig “fanget”.
Men moderen beder ham om, i en hård tone, om at blive siddende samtidig med at det andet barn, pigen rejser sig op. Så bliver hun rigtig gal og tager hårdt fat i pigenes ENE arm og “løfter” hende over til barnenvogn og hiver fat i drengen og sætter ham på plads igen, men hvor hun siger: ” Du er sindssyg oven i hovedet! Ja, det er du! Og jeg siger til morfar at han aldrig nogensinde skal besøge dig eller se dig igen.”
Så bliver han så ked af det og siger med en trist tone: Du kan selv være sindssyg.” Og hun siger: “Ja, det er godt”.Jeg blev så 😡 ! Sådan gør og taler man da ikke til sine børn!
Jeg kan godt forstå at man kan blive frustreret og måske vil skælde lidt ud, men at gøre sådan, det er da virkelig grænseoverskridende.Hvad synes I?
20369 IndlægSaadan en behandling er helt henne i vejret. Man bliver saa trist, naar man oplever saadan noget.
Jeg sad en dag i ventevaerelset hos laegen. Der gik en lille dreng rundt og saette sig paa de forskellige ledige stole. Han var stille og rolig, og folk lagde knap nok maerke til ham. Han kedede sig, for man kan sidde og vente i meget lang tid. Moren kom hen til ham, rev ham op i jakken og trak ham henad gulvet 😯 Den lille dreng blev selvfolgelig skraemt og begyndte at graede. Det gjorde kvinden endnu mere sur, og hun blev ved med at raabe ” shut the hell up” Jeg var DYBT chokeret! Ikke kun over hendes behandling af den stakkels dreng, men ogsaa over at INGEN sagde noget som helst. De kiggede ikke engang. Jeg sad og taenkte og jeg var det eneste normale menneske i ventevaerelset.
Jeg kiggede endda flere gange på hende, og vi fik øjenkontakt, men hun lod sig ikke påvirke af mit chokerende og sure blik!
Jeg overvejede at sige noget, men frygtede lidt at hun vil give mig en ordentlig skideballe, for at blande mig. For hvis hun kan snakke sådan til børn, hvordan vil hun så ikke tale til mig 😕 ?
Jeg fik også ondt af de stakkels børn.. 🙁
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.