Nu kan jeg simpelthen ikke holde det ud mere – mit bækken føles som om det er splittet til atomer og der er konstant smerte om jeg sidder, ligger, står eller går. Ingen søvn om natten og på trods af en meget høj smertegrænse, så har jeg mest af alt lyst til at ligge mig til at tude!
Jeg døjer med to bindevævssygdomme, som bla. gør at mit væv giver sig meget mere end andres, dvs. jeg også har sværere ved at holde mit bækken på plads i dette forløb. Jeg har fået konstateret en slem bækkenløsning på Skejby sygehus, som har varet siden 12. uge. Derudover har jeg haft brækket 4. og 5. lændehvirvel i en bilulykke hvor også mit korsben blev slået skævt, så generelt har min nedre ryg/lænd det i forvejen skidt.
Hvad søren gør man – jeg aner ikke hvem jeg skal ringe til og jeg holder ikke endnu en dag/nat ud. Jeg har diverse hjælpemidler fra sygehuset må det hellere lige nævnes.
Hvem ringer man til – sygehus, vagtlæge eller ??