ja i skal altså lige høre det her 😆
(undskyld det er lidt langt)
min veninde fortalte mig i dag, at hun (her i går da der var gymnasiefest) var blevet smidt ud, fordi hun tog fat i en der skubbede til hende. Der kom en vagt med det samme og smed hende ud, uden hun havde gjort andet end det. Nå men hun sidder så meget fuld og stortudende udenfor, da en sød natteravn kommer hen og spørger hvorfor hun græder, om han skal hente hendes taske derinde, og siger det nok skal gå det hele.
Da han så har hentet det snakker de lidt sammen, og han spørger om hun ikke har nogen hun kan ringe til, men hun vil ikke ringe til sin mor, så hun siger hun vil ringe til Daniel (hendes næsten-kæreste) og de snakker så lidt om ham, hvem han er osv, og hun ringer så til ham.
På et tidspunkt siger natteravnen så ‘må jeg lige snakke med ham?’ og det får han lov til. ‘Hej skat’ siger han så og Daniel siger ‘Hej far’ og der går det så op for hende, at det er hendes ‘svigerfar’ 😆 da de har snakket lidt aftaler han med Daniel at de henter ham og kører dem begge hjem til hende, så de kan sove der 😆
af alle mennesker er det Daniels far der samler hende pisse fuld og stortudende op, efter at være blevet smidt ud fra en fest, og så er det oven i købet første gang de mødes!
jeg var flad af grin! 😆