-
Indlæg
-
Vi fortalt mine forældre igår at jeg er gravid.. Og det var bare et kaos uden lige.. De har ingen tillid til at vi kan klare det og endnu mindre tillid til at vi nogensinde vil gennemføre vores uddannelser og få en fremtid.. HVA!? Selfølgelig vil vi få en fremtid og vi ved at den er i vores hænder og at vi selv kan råde over den.. Der kommer måske til at kræve lidt mere af os, men med vilje er der vej..
Jeg er bare så skuffet over dem og den måde de reagerede på.. jeg troede de ville støtte op om vores valg!
Hvordan reagerede jeres forældre på nyheden?
Hvad sagde de?
Havde de ret?
Er de blevet gode igen?Jeg vil så nødig ødelægge forholdet til dem.. Men kan slet ikke komme mig over deres reaktion.. 😥
Jeg kan godt forstå at det kan være svært at sluge deres reaktion, I er jo glade og samtidig er det hårdt fordi du føler de ikke viser tillid til jer.
Jeg kan dog stadig godt se det fra dine forældres side, det var ikke lige det de havde forventet. Og mit bud er, at deres reaktion er som den er fordi de faktisk holder af dig. Der suser mange tanker gennem deres hoveder på kort tid.
For dem er du stadig deres “lille” pige og de tænker hvad med uddannelse, økonomi, lejlighed osv.
Jeg kan som sagt godt forstå, at det gør dig ked, at de ligefrem har udtrykt, at de ikke mener I kan klarer det. Men mit bud er, at denne reaktion kommer til udtryk pga. chock. Jeg er sikker på, at de kun vil dig/jer det bedste. Og at de men tiden, ændrer holdning, når de faktisk kan se, at det hele kommer til at gå.Giv dem noget tid.
Tror bestemt det er et stort chok for dine foældre! min mor tog det bestemt ikke pænt da jeg kom som 19-årig og fortalte jeg var gravid, hun troede bestemt heller ikke jeg kunne klare det.
Men hun elsker sine børnebørn og har ændret mening om at jeg ikke kunne klare det 😉tilgengæld blev mine forældre også meget chokeret da min søster på 18 opdagede hun var gravid, men de støttede op om hende, og hjalp hende med hvad dernu var behov for…
hun var 17 da hun blev gravid ved en one-night-stand med en kammerat i en ordenlig brandert, men graviditeten blev først opdaget da hun var ca 18-19 uger henne, og dermed også fyldt 18…
Hun opdagede graiditeten kort før hun skulle starte på sit 2. år på HF, og tog så meget at det hun kunne inden hun gik på barsel i december, og fødte d. 22 december en dejlig dreng…
da hun opdagede graviditeten var hun på vej til at flytte ind i en ungdomsbolig, men med hjælp fra mine forældre fandt de en 3v til hende i stedet, kun 200m længere væk fra mine forældre end ungdomsboligen var (så hun kom til at bo en km væk fra dem).. hun stod så helt alene med barnet, til trods for at hun vidste hvem faderen var, han ville ikke have noget med drengen at gøre…
August året efter startede hun op på 2. år af hf igen, men tog det roligt det første halve år, da hun jo havde haft det 1 gang før, så hun havde overskud til sin søn også, og gav den så lidt mere i sidste halvdel….I år fylder hun 30, har sin HF, en sygeplejer-uddannelse og en Social- og sunhedsasssisten uddannelse, alle med pæne karakter (og hun havde barsel med sit 2. barn midt i sygeplejer-uddannelsen, og stod 1 år efter alene med 2 børn)…
Hun har i alt nu 4 børn, været gift med sin mand (som er far til de 2 yngste) i 5 år, og har et dejligt liv som hun er yderst tilfreds med…
Hun ville bestemt ikke ændre noget i forhold til de valgt hun har truffet gennem livet (det skulle da lige være nogle valg i forhold til hendes første søn og faderen til nr. 2 søn)…Så jeg tror på, at vil man det, så kan man også sagtens klare at tage en uddannelse selvom man får børn undervejs…
Hvor der er vilje er der vej, og det må I bare vise jeres forældremillamilla:
Sikke en historie… Men den viser lige netop det jeg vil vise med at jeg nok skal klare den! Vi er også bare SÅ meget bedre stillet… Vi har været sammen i 4½ år og er forlovede… Har begge arbejde og min kæreste snart en færdig HG… Så selfælgelig klarer vi os godt… 😀@MariaSJ wrote:
millamilla:
Sikke en historie… Men den viser lige netop det jeg vil vise med at jeg nok skal klare den! Vi er også bare SÅ meget bedre stillet… Vi har været sammen i 4½ år og er forlovede… Har begge arbejde og min kæreste snart en færdig HG… Så selfælgelig klarer vi os godt… 😀ud fra de ting du har fortalt, så er jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om at i nok skal klare den…
Nogen bliver bare tildligere klar end andre, og det virker jo ikke som en forhastet beslutning, til trods for jeres forældre nok vil se det sådan…Men om ikke andet, er det jo nu bare jeres opgave at gøre deres mistillid til skamme, og vise at ikke bare bliver i de bedste forældre i kan være, med udover det, så klare i også jeres uddannelser men flotte resultater…
Men ønsker jer i hvert fald held og lykke med det hele, og håber at alle 4 kommende bedsteforældre vil have slugt kamelen og glæde sig når barnebarnet kigger ud til efteråret…
Tillykke med graviditeten 😀
Nu kender jeg Maria og Kasper rigtig godt, og jeg ved at de er meget modne, har styr på tingene og at de virkelig gerne vil have barnet.
Jeg er sikker på at i vil kunne klare det, selvom du bliver nødt til at holde pause med stx.. (Jeg blev også nødt til at holde pause med min uddannelse, og bliver så færdig her til sommer).
Jeg ved fra første gang du sad med min lille datter i armene, at du ville blive en kanon god mor 😀Da jeg kom som 18 årige og fortalte at jeg var gravid, havde jeg mine forældres fulde opbakning og de ville støtte mig 100% hvilket jeg var rigtig glad for.
Mine svigerforældre tog det ikke så pænt, men med tiden blødte de op, og blev rigtig glade. I dag elsker de deres lille barnebarn 😀Selvfølgelig er det en mundfuld dine/jeres forældre lige skal tygge igennem, men de skal nok bløde op igen, glæde sig til at følge maven, og til at se den lille.
Du har vilje og mod, så du skal nok klare dig søde.
Mine forældre tog det rigtig fint og var rigtig glade. Mine svigerforældre derimod blev meget sure og skuffede til at starte med, men nu har de vendet sig til tanken…
Først og fremmest TILLYKKE med graviditeten!
Forstår godt at du er rigtig skuffet over dine forældres reaktion! Jeg synes i skal give dem en uges tid til at sunde sig, og så tage en snak med dem om, at det faktisk sorgede jer rigtig meget at de ikke har større tiltro til jer, og at i at ser på det hele som en glædelig og kærkommen nyhed.. Er sikker på at hvis i fortæller dem at i ahr tænkt det godt igen og at i ser det som noget positivt, så vil de også være der for jer.. Men mennesker er jo forskellige så derfor kan man jo ikke sige noget om hvor længe det vil tage dem at sluge, men giv dem i hvert fald en uges tid.. 😀 De skal nok blive gode igen når først de har “slugt” den!
Jeg blev selv gravid med Oliver da både mig og kæresten var 16 år gamle og vi havde kun været sammen i ½ år, dog ikke direkte planlagt men en risiko vi godt var klar over vi tog..
Generelt tog vores forældre det faktisk super godt!
Min mor: Havde “gættet” det på for hånd.. Noget med den måde jeg var på overfor min lillesøster der dengang var 2 år, og så havde hun opdaget at jeg ikke havde haft min mens.. Hun støttede os 110% uanset hvilket valg vi ville tage (da hun og min stedfar fik det af vide var vi stadig i tvivl) men hun vidste at vi nok skulle klare det, og hun ville hjælpe alt hvad hun kunne 🙂
Min stedfar: Var klar til at udvide lejligheden med ekstra køkken og bad 5 min efter han fik det af vide 😀
Min far og stedmor: Tog det super afslappet, og sagde at selvfølgelig ville de støtte os 🙂
Svigermor: Tog det pænt, vi havde forventet at hun ville blive sur eller ked af det men hun blev glad for at skulle være farmor 🙂
Svigerfar: var den der tog det dårligst, han endte med at ringe til min mor om at jeg skulle have en abort, fordi det ville ødelægge vores liv og vi ville aldrig få en uddannelse o.s.v. o.s.v. Men der var min mor total kold og sagde at det var vores valg og de (min familie) havde i sinde at støtte og hjælpe os, og at vores liv i hvert fald ikke blev ødelagt af at blive forældre 😀
14 dage senere var kæresten hjemme forbi et smut, og der sad svigerfar med sine venner og pralede af at han skulle være farfar 😀 Som om det var chokket der havde lagt sig eller min mor der gav ham tørt på ved jeg ikke, men jeg ved at han elsker sine to børnebørn og har taget farfar-rollen 110 % til sig 😀I dag har mig og kæresten været sammen i lidt over 5 år, vi har to dejlige drenge sammen, og kæresten bliver færdig som mekaniker til sommer og jeg har den første halvdel (2år på skole) af HG’en. 😀
Tillykke med graviditeten! Du lyder til at være meget moden og fornuftig, så jeg er sikker på at det nok skal gå dig godt!
Mine forældre var ikke super positive da jeg blev gravid som 20 årig. Min far mente at vi spildte vores ungdom og min mor mente at jeg var alt for ung.
Men der gik kun et par timer og så kom min mor jo i tanke om at hun kun var 19 da hun blev gravid med min ældste bror!
Som maven den så blev større, var de begge vildt stolte.
Og vi har fået atvide mange gange efter at Alexander blev født, at de er stolte af os og at vi klare det hele super godt!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.