Hvordan sagde I det????

uhh… intet vildt her, da det var en chokerende nyhed…. men betyder ikke dårlig…

til min søns far, skrev jeg a vi skulle snakke sammen… han ignorerede mig i flere dage, og til sidst efter mange forsøg skrev jeg det i en sms, og det fik ham til a reagere… han blev rasende og krævede en abort… jeg har ikke talt med ham siden den dag 🙁

ringede tudende til min mor og ene søster… de bakkede mig utroligt op… og da beslutningen var taget, fortalte jeg det til min farmor/farfar , far mm. da jeg havde været til NF scanningen… også til min ældste søster… ikke alle tog det lige pænt… men efter han blev født, ELSKER de ham jo over alt på jorden..

jeg havde en hård tid som gravid… mine søstre vendte mig ryggen og bagtalte mig… i det hele taget meget lede… en graviditet burde være en tid fyld med glæde.. var min desværre for det meste ikke… men prøver a lægge det bag mig, men et eller andet sted nager det mig stadig…

næste barn skal være et kærligheds/lykke barn… og skal selvf være med barnets far.. det andet her er sku for hårdt psykisk

Der er mange måder.

Lav et aftenmåltid der består af babymajs, babygulerødder, babykylling (poussin hedder de vist) og lad ham få 2 og 2 til at give 4:-)

Her var overraskelsen ikke stor for manden. Han havde fornemmet det.

Til forældre/svigerforældre gav vi pigerne deres nye t-shirts på med teksten “Jeg skal være storesøster”.

Kæresten var med til lægen hvor det blev bekræftet, og han fik tårer i øjnene og blev vild glad, hans side af familien fortalte vi det til hurtigt bagefter, og de blev glade.

Vi tog ud til min svigermor på hendes arbejde og hun var lidt rystet, for vi sku hente penge til maling, og da vi sku hente pengene i hendes garderobe, sagde hun til kollegaerne; Ja her kommer de og ska hente penge til maling,også fortæller de mig at jeg ska være farmor også fik hun tårer i øjnene, min far og stedmor er ik begejstret og snakker ik rigtig med dem mere.

Men Jespers familie er virkelig glade og glæder sig rigtig meget 😀

Puh… Har var det jo lidt en hemmelighed, at kæresten og jeg prøvede. Kunne simpelthen ikke vente med at fortælle kæresten det, så jeg ringede til ham 2sek efter testen havde vist positiv. Han mistede helt pusten, tror jeg, for efter 7mdr havde man næsten opgivet.

Forældrene tog vi lidt stille – jeg sagde det til min mor i enerum og hun fortalte det videre til min far. Og egentlig blev de rigtig, rigtig glade – deres eneste bekymring var vores alder, men da de havde accepteret det, begyndte de bare at glæde sig. Kæresten tog selv hjem til hans forældre for at fortælle det og de tog det ligesom mine. 🙂