Hvorfor er det sådan

@Kimble wrote:

@Nikoline wrote:

@LinaElias wrote:

Fordi fødselsdag jo kommer af at det er den dag barnet blev født 😉

Det gir jo fin mening 😀

Ja det giver i hvert fald mening! 🙂 Men tror TS undrer sig over at man først snakker om at barnet er så og så mange uger+dage gammelt for derefter at starte forfra når barnet er født 🙂

Har lige et halvdumt spørgsmål hertil.

Er “barnet” ikke et foster indtil det er født?

Da jeg ventede Amanda og gik til kontrol på Herlev Hospital kom jeg engang derop i uge 28 og der sagde lægen til mig at nu var det en slags “milepæl” i graviditeten, for nu var det ikke et foster, men et barn jeg ventede! Altså juridisk set forklarede han mig så.
Det havde noget med rettigheder at gøre hvis barnet ville dø i maven efter uge 28 osv. Så havde man vist krav på at få det rigtigt begravet eller sådan noget, fordi det så juridisk set var et barn!
Selvom der oz er nogen der begraver børn der er født tidligere, der ved jeg så ikk hvordan det fungerer.
Ja altså rimelig indviklet at skrive og sikkert også at forstå, men det var altså det vi fik af vide af lægerne!

Det er jo klart det hedder fødseldag som LinaElias skriver. Det er (sikkert) rigtigt, at man som mor føler en tilknytning til barnet allerede inden fødslen, men det er man jo den eneste der gør (måske sammen med faderen til barnet), så for alle andre begynder barnets liv jo først ved fødslen, da det først er der man mærker tilknytningen.

Synes det giver god mening at man fejrer fødselsdagen og at man fejrer barnet fra fødselen og frem og ikke fra undfangelsen og frem

Det er jo bare fordi man tæller det fra når den er født hehe 🙂

Der er jo også nogle mennsker der ikke opfatter babyen inde i maven som en baby.. (kan man se af dem der bare siger det er et foster og det derfor er okay med abort, det er ikke mord) Hvilket jeg er DYBT uenig i..

Man fejrer da fødselsdagen fordi det er der barnet kommer ud og møder verden, starter sit eget selvstændige liv, som blir helt unikt. I de 9 måneder har babyens liv jo bare været som alle andres, selvfølgelig har den ikke hørt det samme osv,. men i de ni måneder går alle babyers liv ud på et: At udvikle sig, vokse sig stærk og tyk nok til at møde verden. Men når så det blir født starter et liv som på ingen måder kan sammenlignes med andres, fra den dag den blir født trækker den vejret selv og er ikke længere afhængig af mor. I overført betydning, for selvfølgelig skal nogen tage sig af den, men det BEHØVER jo ikke være mor og far, og dermed et helt nyt LIV.. Indtil babyen blir født kunne det jo i teorien også være hvilken som helst kvinde der havde båret barnet, vi er jo i bund og grund bare rugemaskiner.. det er det vi kvinder er her for, og der ikke noget vældigt i det når man sådan tænker over det på den kyniske og kolde måde. Men forstå mig nu ret, det liv jeg har i maven nu og føder om ca. 1 uge, ville jeg da ikke bytte med noget som helst andet foster/baby, for jeg har et forhold til hende, men det tror jeg ikke de har tænkt på da de i tidrnes morgen “opfandt” fødsesldagen 😛

@Metten86 wrote:

Haha.. Godt spørgsmål. Jeg kom også til at tænke, den anden dag, på hvornår man går fra at sige x antal cm lang til høj. Altså Noah var jo 53 cm lang da han blev født, men jeg vil da nødig kaldes 1,65 meter lang. Så hvor lang skal man være, før man bliver høj????

Du er 1,65 høj idet du rager opad. Man er x antal cm lang så længe man ikke kan gå/ stå, da man af gode grunde ike kan sige en baby er 53 cm høj, når den bare ligger ned og derfor ingen højde har.

sammenlign det med et hus og en vej. huset rager op og er x antal meter højt, hvorimod fortovet er x antal meter langt 😉