Hvorfor er vi så matrielle?

Jeg synes i stigende grad, det handler om at skulle have og have. At man skal have det nyeste, moderne og smarteste, det dyreste osv. Hvorfor er det sådan?
Jeg syntes faktisk det er synd at det er sådan, og nej, jeg siger ikke at jeg ikke er sådan, for det vil jeg unægteligt også være en del af. Tager nogengange mig selv i at tænke: Er det så nødvendigt, og vil min datter f.eks. ikke være ligså glad for en billig dukkeseng, som en dyr af et bestemt mærke? Hvis behov er det, hendes eller mit. Hvad fanden, at den med hallo kitty er grim, men når alt kommer til alt, mon ikke det så er den, hun allerhelst ville have, hvis det stod til hende. 😀 Andre der har tænkt sådan?

Jeg syntes det er så ærgeligt, at børn idag(Læs:Mange børn) er så forvente, og materielle. Vi er som forældre også meget opsatte på, at vores børn intet skal mangle. Det skal de da heller ikke, men skal de have ALTING..

Hvordan har i det, og kan i følge mig?