-
Indlæg
-
I kender det sikkert – jeg har sådan en kæmpe lyst og trang til at blive gravid selvom jeg kun er 19 og går i 2.g på gymnasiet… Min ‘svigerinde’ fik sit første barn i min alder og nummer 3 er på vej nu, hvilket inspirerer mig meget. De tanker startede faktisk for et års tid siden, men jeg er bare så meget i tvivl om det nu er klogt… Altså jeg ville selvfølgelig vente til jeg er færdig med gymnasiet til næste år hvor jeg regner med sabbatår, men er det ikke for tidligt alligevel? Det eneste jeg har haft med børn at gøre indtil nu er at passe min svigerindes et par gange, det er alt, ellers er jeg faktisk ret genert hvad børn angår.
Hvad ville I gøre? Er også lidt bange for min mors reaktion..
(hvor er det godt med sådan et forum, SKAL bare snakke med nogen og I er de eneste 😀 )
Jamen det ved du kun selv! jeg er selv enormt elendig med andres børn.. f. eks min niece. hun er 4 mdr, men jeg er ikke god til alt det babysnak – jeg ahr jo aldrig prøvet det før..
Som min mor siger, det første barn er prøvekluden – det er der man lærer en masse, også om sig selv.
Helt ærlig, så tror jeg ikke man ved om man er klar før man står med “ungen”! Tag det op med dig selv om du er parat til at “slappe” af. Er der nogle ting du vil nå? steder du gerne vil rejse hen eller prøve?
Mit plus er jo at jeg allerede har boet 6 mdr i rumænien, 6 mdr i grækenland – jeg har prøvet masse, så jeg føler ikke jeg går glip af noget 😀
Jeg synes, at det er svært at sige, om man er klar eller ej, for det at få et barn kan man aldrig forberede sig på.
Jeg havde ALDRIG haft noget med børn at gøre inden jeg blev gravid (fik min datter, da jeg var ligeså gammel som dig), og var ikke engang særlig interesseret i børn og babyer, men det har så ændret sig efter jeg er blevet mor.Jeg synes det lyder fornuftig at du vil gøre gymnasiet færdigt, for når du først får børn, er det ikke til at sige, hvornår du kommer igang igen, og så er det jo meget rart at have studenterhuen.
Synes at jeg læste noget med, at du gik og ventede på psykolog hjælp, så måske skulle du vente med at få børn til du har fået det, og dit selvværd er blevet styrket, for risikoen for blikke fra fremmede og meget mærkante holdninger er stor, og så hjælper det, hvis man kan være ligeglad, eller har mod nok til at sige til folk, at de skal blande sig udenom.
I sidste ende er det jo kun dig selv, der kan mærke om du er klar, og om det er det du virkelig vil. Håber at du finder ud af det…
Jeg har det på samme måde som dig, Dreamer.
Jeg bliver student til sommer, og har allerede fundet mig en læreplads og har skrevet under på kontrakten.
Min kæreste bliver udlært til september, og jeg har 5 år til jeg når første level af min uddannelse. Jeg kan ikke vente 5 år, da tidlig overgangsalder løber i min familie, og vi har altså besluttet at gå igang med babymaking til efteråret, da vi gerne vil have et sommerbarn.
Faren og jeg har været sammen i 1½ år, og er enige om at det skal være os to resten af livet. Kommende baby bliver altså et 100% kærlighedsbarn.
Jeg tror at uddannelse må vente for mit vedkommende, da jeg frygter at blive konstateret barnløs i en meget tidlig alder.
Min kusine er 23 år, og er allerede i overgangsalderen. Hun nåede ikke at få børn, og jeg frygter nu at komme til at stå i samme situation.For mit vedkommende handler det hele om planlægning!
Hvis jeg var dig ville jeg gøre gymnasiet færdig. Også få et arbejde så du kunne spare penge op og forsøge dig selv. Også begynde projektbaby.
Jeg vil blot lige fortælle min situation som minder meget om din 🙂
Jeg går også i 2g og venter mit første barn sammen med min kæreste. Ville gerne have gjort min uddannelse færdig først, men samtidig gør det mig heller ikke noget, for har fået en god aftale med skolen som er meget behjælpelig 🙂
Økonomi var også noget af det første jeg tænkte på, men vi har ca 16.000 i indtægter om måneden og lever fint for det. Så enlig er det ikke det.
Var også selv meget bange for, hvad min familie ville sige, fordi min familie er en meget uddannelse først osv. og de har da også de høje uddannelser (det har jeg dog aldrig haft drømmen om), men de tog det pænt, og jeg har da mødt nogle som siger ihh og åh og ryster på hovedet, men synes faktisk at jo mere man vender sig til tanken og forklarer folk det, så smiler de bagefter. Jeg synes allerede nu, at jeg vokser med opgaven, bare de valg jeg træffer omkring uddannelse, økonomi ect.
Det bedste ved det hele er, at jeg har fået et helt anderledes forhold til min kæreste (vi skændes næsten aldrig mere, så er det faktisk kun for sjov), førhen var vi meget efter hinanden.
Alt i alt vil jeg bare sige dig at min graviditet har styrket mit forhold til kæresten, svigerfamiliem, lysten til skolen, valg, modenhed, min egen familie og givet mig troen på, at jeg bliver en lige så god mor som alle andre, hvis bare jeg har sjæl, hjerte, følelse og tanke i det 😀
Bare lidt herfra 😉
Jeg vil blot lige fortælle min situation som minder meget om din 🙂
Jeg går også i 2g og venter mit første barn sammen med min kæreste. Ville gerne have gjort min uddannelse færdig først, men samtidig gør det mig heller ikke noget, for har fået en god aftale med skolen som er meget behjælpelig 🙂
Økonomi var også noget af det første jeg tænkte på, men vi har ca 16.000 i indtægter om måneden og lever fint for det. Så enlig er det ikke det.
Var også selv meget bange for, hvad min familie ville sige, fordi min familie er en meget uddannelse først osv. og de har da også de høje uddannelser (det har jeg dog aldrig haft drømmen om), men de tog det pænt, og jeg har da mødt nogle som siger ihh og åh og ryster på hovedet, men synes faktisk at jo mere man vender sig til tanken og forklarer folk det, så smiler de bagefter. Jeg synes allerede nu, at jeg vokser med opgaven, bare de valg jeg træffer omkring uddannelse, økonomi ect.
Det bedste ved det hele er, at jeg har fået et helt anderledes forhold til min kæreste (vi skændes næsten aldrig mere, så er det faktisk kun for sjov), førhen var vi meget efter hinanden.
Alt i alt vil jeg bare sige dig at min graviditet har styrket mit forhold til kæresten, svigerfamiliem, lysten til skolen, valg, modenhed, min egen familie og givet mig troen på, at jeg bliver en lige så god mor som alle andre, hvis bare jeg har sjæl, hjerte, følelse og tanke i det 😀
Bare lidt herfra 😉
Jeg vil blot lige fortælle min situation som minder meget om din 🙂
Jeg går også i 2g og venter mit første barn sammen med min kæreste. Ville gerne have gjort min uddannelse færdig først, men samtidig gør det mig heller ikke noget, for har fået en god aftale med skolen som er meget behjælpelig 🙂
Økonomi var også noget af det første jeg tænkte på, men vi har ca 16.000 i indtægter om måneden og lever fint for det. Så enlig er det ikke det.
Var også selv meget bange for, hvad min familie ville sige, fordi min familie er en meget uddannelse først osv. og de har da også de høje uddannelser (det har jeg dog aldrig haft drømmen om), men de tog det pænt, og jeg har da mødt nogle som siger ihh og åh og ryster på hovedet, men synes faktisk at jo mere man vender sig til tanken og forklarer folk det, så smiler de bagefter. Jeg synes allerede nu, at jeg vokser med opgaven, bare de valg jeg træffer omkring uddannelse, økonomi ect.
Det bedste ved det hele er, at jeg har fået et helt anderledes forhold til min kæreste (vi skændes næsten aldrig mere, så er det faktisk kun for sjov), førhen var vi meget efter hinanden.
Alt i alt vil jeg bare sige dig at min graviditet har styrket mit forhold til kæresten, svigerfamiliem, lysten til skolen, valg, modenhed, min egen familie og givet mig troen på, at jeg bliver en lige så god mor som alle andre, hvis bare jeg har sjæl, hjerte, følelse og tanke i det 😀
Bare lidt herfra 😉
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.