Nu står jeg jo i en rigtig kedelig situation. Faderen til mine to små bor i Andorra, og fordi jeg har været syg har jeg virkelig ikke været der ret meget eller effektivt i ca. 2 år. MEN jeg har dog været der!
Jeg rejste jo hjem til Danmark først i juni for mit eget helbreds skyld, og for den store af mine børns skyld, da han slet ikke trivedes i Andorra.
Nu nægter faderen at flytte fra Andorra, og jeg kan få samvær “som vi finder ud af det”. Lige nu kan jeg få dem i en måned, men i fremtiden kan det jo ikke ladesig gøre- så hvad skal der så ske?
Har han automatisk ret til dem fordi han har haft dem mest idet jeg var syg?
Har han mere ret når han vil beholde dem i et fremmed land hvor de ikke har familie, andet end ham. Er det i det hele taget ok at han bor i et andet land med dem?
Det jeg synes ville være optimalt er at han flytter her til området så de altis har samme omgangskreds og samme institution. Jeg kan ikke se det fungere når de bor dernede, og jeg ved virkelig ikke om jeg skal pisse ham af og kæmpe for ungerne, selvom de kender ham bedst, eller om jeg helt skal trække mig ud fordi jeg ikke synes de stakkels børn har fortjent at blive kastet sådan rundt””?
Var det bare 5 km væk han boede kunne jeg godt undvære dem, for så ville jeg vide de var tæt- men det her… det tager jo livet af mig.
Men har faderen ret til det han gør nu? Kom med jeres mening- gerne argumenter tak 🙂