Hvornår holder det op?

Ja hvornår holder det op med at gøre ondt.

8 Maj 2007 fik jeg stoppet min graviditet hvor jeg var i 16. uge med en lille pige, vores Andrea. Valget var vores eget. Men vi gjore det fordi hun havde Down Syndrom.

Der går ikke en dag jeg ikke tænker på det. Kan stadig føælde en tår i ny og næ. Hver gang jeg nærmer mig Glostrup hospital får jeg det skidt. Hver gang jeg køre igennem Gladsaxe for jeg det skidt(Alle fostre fra Glostrup bliver grameret og kommer på Gladsaxe kirkegård.). Hver gang jeg høre navnet Andrea får jeg det skidt.

Jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg har det sådan. Vi har jo fået lille Gustav. Gustav er bestemt ikke en astatning. Men hvis lille Andrea ikke havde været syg havde vi jo ikke haft ham i dag. Jeg kunne ikke levet en dag uden hverken Sofie eller Gustav. Men det bliver bare ved med at gøre så forbandet ondt inden i når jeg tænker på vores lille engel.

Hvornår kommer man videre?