Jeg kunne godt tænke mig at vide, om I elskede jeres børn himmelhøjt lige fra første gang I så dem..
Jeg har svært ved at tro det, men jeg kan bare huske, at jeg synes hun var sød og dejlig og jeg troede jeg elskede hende, ingen tvivl om det..
men jeg ku bare mærke at som tiden gik blev jeg bare mere og mere lykkelig over at have hende. Ved ikke om jeg begyndte at elske hende mere, men jeg blev hvert fald mere vandt til at hun var der, og jo ældre hun blev, jo lettere og sjovere blev hun… Jeg ved ikke, er jeg helt mærkelig???
Jeg kan faktisk huske at jeg engang tænkte: Gu er hun da dejlig og sød, men det er alle nyfødte… Nu er der jo ingen tvivl om, at jeg synes at HUN er det dejligste i verden…
Forstår I? Er det kun mig som havde det sådan?