Hej alle sammen…
For at gøre en lang historie kort…
Har de sidste uger tænkt og tænkt og kom frem til jeg var sammen med en mand jeg ikke holdt af og nok kun var sammen med ham pga. af drømmen om den dejlige farmilie men en dag kunne jeg bare ikke mere jeg kunne ikke klare at glo på ham ved ikk hvad det gik galt jeg skulle bare have ham ud og væk… og maven havde jeg ingen følser med jeg følte det var forkert at værre gravid jeg følte jeg kun blev gravid for at gøre min store datter glad men jeg var ikke glad selv jeg var bange for at føde og ikke kunne elske den og bare tænke du skulle ikke havde være til verden… jo mere jeg tænkte jo mere blev jeg bange for jeg ikke kunne klare 2 børn og et skod fuldtids job og alle de ting der følger med derfor tog jeg valget og fik en abort…
Ved godt mange tænker det skule du have tænkt på før du blev gravid og ja det ved jeg sgu godt men jeg kunne ikk forudse det her og jeg kan mærke det er glad for mit valg jeg var ikke lykkelig gravid som jeg mener man skal være så sådan er det…
Er ked af det blev lidt langt og undskyld stavefejl er ordblind…
Hilsen jane