-
ForfatterIndlæg
-
22. februar 2007 kl. 7:45 #5348778
Mette88
468 IndlægGodmorgen tøser..
Jeg kunne godt lige bruge jeres hjælp..
William er snart 11 mdr. og kommer ind i vore seng i løbet af natten..
Og han græder hjerteskærende til jeg tager ham med ind i sengen..
Det er selvfølgelig min skyld at jeg gav ham lov da han var mindre.. men sket er sket..
hvordan vender jeg ham fra det??
Det gør ondt i mit hjerte når han græder fordi han vil have mor og far..
Men det er virkeligt hårdt for min ryg at have ham liggende, da det ikke er den størst dobbelt seng vi har..
Hvad skal jeg gøre?? 😥
Vil jo heller ikke have han skal føle sig tilsidesat eler hvad man siger.. snøft..22. februar 2007 kl. 7:49 #6020555Anonym
20369 IndlægDu kan nøjes med at tage ham op, trøste ham, og så putte ham igen i sin egen seng du kan evt. holde ham i hånden til han sover.
Jeg tror at alle oplever at deres børn bliver meget kede af det om natten, men man må bare igennem det 😉 .
VH Rikke
22. februar 2007 kl. 7:54 #6020557Mette88
468 Indlæg@Rikke wrote:
Du kan nøjes med at tage ham op, trøste ham, og så putte ham igen i sin egen seng du kan evt. holde ham i hånden til han sover.
Jeg tror at alle oplever at deres børn bliver meget kede af det om natten, men man må bare igennem det 😉 .
VH Rikke
jamen han bliver simpelthen ved til han kommer ind til os 😥
22. februar 2007 kl. 7:59 #6020558Anonym
20369 Indlæg@Mette88 wrote:
@Rikke wrote:
Du kan nøjes med at tage ham op, trøste ham, og så putte ham igen i sin egen seng du kan evt. holde ham i hånden til han sover.
Jeg tror at alle oplever at deres børn bliver meget kede af det om natten, men man må bare igennem det 😉 .
VH Rikke
jamen han bliver simpelthen ved til han kommer ind til os 😥
Det lyder hårdt, men så må i blive ved til han lære det, hvis du ikke vil have barn i sengen, så må du kæmpe for det, det har jeg gjordt, for jeg gider det bare ikke, jeg skal have en ordentlig nattesøvn 😉
22. februar 2007 kl. 8:02 #6020559Mollie
1778 IndlægDet er ganske normalt at børn vågner om natten helt op til skolealderen. Men derfor behøver de jo ikk komme ind og sove hos mor & far 😉
Andrew er 2 år og kommer ind til mig hver nat – jeg orker faktisk ikk at tage kampen om natten. Og når han vågner er han ked af det og så har han nok brug for mig så jeg lader ham komme ind til mig.
MEN en dag bliver jeg sikkert nok træt af det og så må jeg jo lære ham at falde i søvn igen i sin egen seng 😀
22. februar 2007 kl. 8:38 #6020560Tinni
421 IndlægJeg tror det er vigtigt tidligt at vise barnet at sengen er deres og gøre den lidt hyggelig. Jeg brugte at stille babyliften i tremmesengen da Victor var helt lille, for sengen kan synes meget stor. Så kunne han vende sig til de billeder jeg havde sat på væggen og uro over sengen. Så overgangen var meget let. Jeg tager kun Victor ind i vores seng om morgenen, det er vildt hyggeligt, men putningen om aftenen er altid i hans egen seng. Han sover næsten hele natten, giverham måske sutten et par gange, men jeg tager ham aldrig op, han skal ikke vågne helt. Victor bliver i sin seng om natten, et har han ikke andre muligheder for, både pga tremmerne som han godt nok nu har lært at forcere, men han er spændt fast i sin natsele, så han bliver i sengen til jeg eller Dennis tager ham op!
22. februar 2007 kl. 8:41 #6020561Lykkeeeee
1019 Indlæg@Rikke wrote:
Du kan nøjes med at tage ham op, trøste ham, og så putte ham igen i sin egen seng du kan evt. holde ham i hånden til han sover.
Jeg tror at alle oplever at deres børn bliver meget kede af det om natten, men man må bare igennem det 😉 .
VH Rikke
Enig 🙂 Du skal bare være konsekvent.. Til sidst giver han op.. ja.. det er da en kamp i starten.. men kommer helt sikkert dig til gode 🙂
22. februar 2007 kl. 8:49 #6020562Tanjast
210 IndlægJeg tror også bare du er nødt til, at tage kampen op nu!
Jo længere tid der går, jo sværere er det.
Ved selv hvor hårdt der er, når børnene græder meget, men det er meget bedre for både jer om ham, at I sover en hel nat igennem…
Prøv bare, at gå ind til ham når han vågner, sig til ham, at du elsker ham, og så put ham igen…
Det kan tage flere timer, men efter et par dage bliver det bedre…
Held og lykke med det…
Knus Tanja
22. februar 2007 kl. 8:49 #6020563Jane21
218 IndlægTror osse bare du skal ligge ham tilbage i sin egen seng når han sover… Så han vågner i sin egen seng om morgenen og ser at der ikke er sket noget ved det og at hans far og mor stadig er der sevlom han har sovet alene.
22. februar 2007 kl. 9:02 #6020564Tinni
421 Indlæg@Lykkeeeee wrote:
@Rikke wrote:
Du kan nøjes med at tage ham op, trøste ham, og så putte ham igen i sin egen seng du kan evt. holde ham i hånden til han sover.
Jeg tror at alle oplever at deres børn bliver meget kede af det om natten, men man må bare igennem det 😉 .
VH Rikke
Enig 🙂 Du skal bare være konsekvent.. Til sidst giver han op.. ja.. det er da en kamp i starten.. men kommer helt sikkert dig til gode 🙂
Ja, enig, man skal være konsekvent, og det bliver ikke lettere at lære dem at blive i sengen når de bliver ældre.
22. februar 2007 kl. 12:40 #6020565smuksak
498 Indlægsom de andre skriver, så må man være lidt konsekvent. starte på det fx op til en weekend hvor du ik selv behøver at sku tidlig ud af døren, for de første nætter får man ikke meget søvn. men allerede efter et par nætter vli han begynde at forstå at nu mener mor altså jeg ska sove her. det er jo klart han brokker sig helt vild, for selvfølgelig er det da hyggeligere at putte hos mor og børn bryder sig ikke om man ændrer deres vaner.
trøst ham når han græder, tag ham evt op og put ham igen når han er faldet til ro – og bare bliv ved sådan…giver du først op og ligger ham ind i din seng, jamen så finder han hurtig ud af at græder han lægen nok, så ska han nok komme ind til dig.
22. februar 2007 kl. 12:44 #6020566Anonym
20369 Indlægvil sige som lykkeeee. det er hårdt mens det står på det med at være konsekvens men man får det tilbage tusind gange senere når det lykkes… go for it;)
22. februar 2007 kl. 12:50 #6020567Mette88
468 IndlægJa må nok prøve det… men det bliver ikke nemt
22. februar 2007 kl. 12:58 #6020568Magcil
30 IndlægHmm… Jeg er nok en pyldre-mor for jeg har stadig Cecilia på 6 år inde ved mig om natten.
Hun falder i søvn i sin egen seng, men vågner op i løbet af natten og kommer ind til os. Jeg har også taget kampen mange gange men jeg er ikke stærk nok. Hun græder også hjerteskærende og bliver ved med at komme ind.
Jeg har taget den beslutning nu at det er ok. Vi slår en seng ud på gulvet ved siden af vores seng når hun kommer. Så sover hun der resten af natten.
Jeg føler at hun har brug for rigtig meget tryghed så det giver jeg hende. Det er det jeg har det bedst med.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.