Jeg ved ikke om det bare er mig, eller om det er normalt at føle som jeg gør..
Jeg bliver ofte misundelig på min kæreste, da jeg føler han har meget mere kontakt med vores søn end jeg.. :'( Det er mig han er mest hos, det er mig der altid giver ham mad, leger med ham, snakker med ham OSV.
Her gang Daniel (min kæreste) bare nærmer sig, også uden at sige noget er vores søn helt væk i ham, og de kan ha’ øjenkontakt virkelig længe!
men jeg skal virkelig nogen gange kæmpe for at fange hans blik, han kigger mest på min mund.. jeg føler lidt at han ikke VIL se på mig..
sundhedsplejersken beskriver ham som “meget opmærksom, med rigitg god øjenkontakt, og god fysik form, trods hans alder, stor tilfreds dreng” hvilket jo er super godt..! (han er 6 uger gammel)
men ja jeg ved ikke om det bare er mig, eller om han virkelig ikke vil kigge på mig.. suk..
andre der har haft det sådan.. .?
min kæreste har meget mørke øjne, og virkelig skarpe og tydelige træk i ansigtet, hvor jeg er det modsatte, med meget lyse øjne, øjenbryn og den slags. Jeg har hørt at spædbørn er mest optaget af de mørke “ansigter” men jeg føler virkelig bare, at det er mig der er noget galt med, som om jeg har gjort noget galt.. ?
nogle gode råd?