ja, det blev osse min tur :D (langt)

nu kan jeg lige overkomme at skulle fortælle om det hele 😀

søndag aften havde jeg haft lidt ondt i ryggen, havde osse brokket mig lidt over det herinde. så jeg loggede af for at få lidt ro til den, ligge mig ned.

men det blev værre og værre. havde til sidst så afsindigt ondt at jeg hverken kunne sidde eller ligge behageligt nogen steder. det føltes faktisk som om jeg var blevet slået med et bat lige over ryggen. så jeg fik min mor til at massere mig lidt. det hjalp ikke, så jeg tog et meget varmt bad i stedet. det gjorde det hele meget værre, og det endte med at vi midt om natten ringede til vagtlægen. de ville komme ud, men kunne kun love at være der indenfor 3 timer… og jeg var nået til et punkt hvor jeg simpelthen næsten konstant lå og vred mig på gulvet i ren smerte. så min mor besluttede sig for at ringe til FG. de ville ha mig ind, og sendte en ambulance. desværre kunne de ambulancer tæt på os kun sendes ud som akut-ambulancer, så de måtte sende en fra Odense, 45 km væk… så det tog noget tid inden den kom. føltes som flere år…

da jeg endelig kom ind på FG indlagde de mig, og undersøgte mig. jeg var udvidet 2 cm, men det havde ikke så meget at sige, for det kunne godt være helt normalt, når det jo var anden gang jeg ventede mig. de ville så ha taget nogle blodprøver og finde ud af hvad der smertede mig så meget. de havde en teori om at det måske kunne være gallesten, nyregrus eller noget i den dur. de var dog enige om at jeg skulle ha smertelindring, og gav mig et skud morfin mod smerten. det slog mig helt ud, så da sygeplejersken tog blodprøven fra mig, nåede jeg kun at opfatte at hun gav mig armstramme-tingen på… nåede aldrig at opfatte at hun stak mig.

jeg vågnede så nogenlunde smertefri omkring kl 4, halvanden time efter indlæggelsen med den vilde tissetrang… kom lige på toilettet og så ind og sove igen.. ved 7 tiden fik jeg at vide at de ville sende mig hjem når jeg var blevet undersøgt efter vagtskiftet, så vi behøvede ikke at lave nogen arrangementer med Caitlin. klokken ni, kom der så en læge ind og ville ikke udskrive mig, for hun ku ikke li at jeg havde den slags smerter så sent i graviditeten. så hun ville køre alle prøver på mig, for at sikre sig at alt var okay. på trods af at strimlen sagde at baby havde det fint. en jordemor kom så ind og skulle lige undersøge mig rent rutinemæssigt, men da det så viste sig at jeg var 4 cm åben, var jeg jo gået i fødsel. så alle prøver blev aflyst, og en ny dagsorden lagt… flere timer efter, havde jeg stadig ingen veer, og var ikke udvidet mere heller. men fordi jeg jo havde tonset rundt derhjemme og havde fået morfin om natten, mente lægerne at det havde fremprovokeret fødslen, så derfor ville det nok gå langsomt. kan slet ikke huske tidspunkter, fordi det var så lang en dag, og jeg stadig var træt og påvirket efter natten før. men hen ad eftermiddagen ville de så give mig et ve-drop og en epiduralblokade. for at fremskynde processen. jeg var kun åbnet ca 6 cm. og hovedet ville ikke lægge sig fast, så det var for risikabelt at tage mit vand. så de håbede at ve-droppet ville hjælpe på det osse.

desværre, kunne de ikke få nålen i mig til droppet. eller… jo det kunne de godt… de kunne bare ikke finde en åre der ville makke ret, så jeg er helt blå ned af mine arme nu, fordi de måtte stikke mig igen og igen. til sidst gav de op, og tilkaldte en professionel nede fra narkose-afdelingen. men de havde meget travlt, så der var laaang ventetid til det endelig kunne gøres. jeg tror jeg ventede noget der ligner 4-5 timer fra jeg blev lovet drop og spidural til nålen var inde. de startede så et saltvandsdrop indtil epiduralen var lagt. NØJ hvor gjorde det ondt… godtnok var jeg lokalbedøvet der hvor nålen skulle ind i rygraden, men for pokker, det ku da godt mærkes alligevel.. til gengæld var det rart så snart det var overstået. for så var jeg faktisk smertefri… og de satte så vedroppet til, men jeg mærkede ikke en skid til det. så jeg kunne bare koncentrere mig om at hvile mig og samle kræfter til selve fødslen. og det fik jeg da rigelig tid til… :S epiduralen blev lagt kl 19.30, og da var jeg 7 cm udvidet. og blev ved med at være der de næste mange timer… faktisk indtil de tog mit vand kl kvart over et…

da de endelig tog mit vand, var det helt grønt, og fossede bare ud, af flere omgange. min mave svandt ind til en 5.del størrelsen… normalt har man omkring en liter vand derinde… jeg havde mindst 3-4 mente JM… da de tog mit vand, lå hun stadig ikke fast, så den JM der tog imod mig natten før, kom ind og hjalp hende der havde mig nu, så den ene holdt min mave fast, mens den anden holdt hovedet og prikkede til hinden. det var den sikreste måde for at vi ikke skulle risikere at skade baby, og ende med et AK.
men det gik heldigvis fint.

og da de havde taget det, skulle jeg bare vente på at veerne startede… min mor og woody gik ned i opholdsstuen for at få lidt kaffe og hvile sig lidt… jeg havde jo kunne sove, de havde bare siddet på et par stole uden vådt eller tørt i alle de mange timer… men knapt var de nået derned før presseveerne startede.

jeg kom op på briksen mens de ventede på at presseveerne udvidede mig helt. for pokker det var svært ikke at presse. da jeg endelig fik lov var hun ude på 4. presseve. og jeg havde bare et enormt overskud. jeg var rolig afklaret, og ja det gjorde ondt af helvedes til, men jeg gjorde det næsten lydløst… jeg endte faktisk med at synge lidt af “rady or not, here i come” under en presseve, som lidt en hyldest til Caitlins fødsel, hvor jeg vandt et væddemål på at gøre det. det var afslappet og “behageligt”, og den eneste gang jeg virkelig skreg var fordi jeg fik krampe i mit venstre lår.

så snart hun var ude, mærkede jeg ikke andet. hun lå nu på min mave, helt blå og hævet og trykket sammen, klistret til i fosterfedt, og var bare det smukkeste syn i verden. 😀 klokken 02.26 var hun født. næsten præcis 24 timer efter jeg blev indlagt med smerter…

4 timer efter, klokken halv 7 fik vi lov til at tage hjem. Caitlins gudforældre havde været her under fødslen, ude i venterummet. de havde været sådan en kæmpe hjælp, for de hentede caitlin i DP om eftermiddagen, tog hende med ind på OUH og sad og legede med hende ude i venterummet, tog hende med ud på McDonalds og spiste aftensmad, mens de ventede på at min far fik fri fra arbejde. vi havde besluttet at vi ikke ville ha caitlin ind på fødestuen. for det første havde jeg slanger og ledninger tilsluttet og det ka jo godt virke voldsomt, men hun havde jo heller ikke set os hele dagen, og det ville nok oprøre hende lige at se os hurtigt, og så væk igen..

heldigvis lod det ikke til at hun savnede os… faktisk lod hun til at nyde alt den opmærksomhed hun fik fra morfar, og moster Gitte og onkel Ebbe… og endnu mere, da de inde på McD lavede en fejl og gav hende en stor milkshake med sit happy meal i stedet for en lille… 😀 tossede unge…

da min far så fik fri hentede han hende og tog hende hjem og puttede hende. om morgenen tog gitte og ebbe så hjem til os og overtog, vækkede, klædte på og kørte i dp, mens min far hentede os i Odense… så mødtes vi allesammen hjemme hos os og fik et rundstykke. og så gik vi ellers i seng så godt megan nu tillod det… min far skulle møde klokken 2, så jeg hentede selv caitlin kl 4. det var helt surrealistisk at gøre noget så dagligdags kun 13-14 timer efter at have født…

caitlin så Megan og ELSKEDE hende… hun er bare så spænt og optaget af hende. ville hele tiden røre og ae… blev faktisk helt sur på os fordi vi jo stod i vejen for hende og “beebee” og her i morges var det første hun skulle, inden ble eller noget andet, lige ind og gi megan en mysser 😀 hvor er det dejligt! håber det blir ved 😀

til slut lige nogle billeder. incl. allerførste billede af de to søstre. 😀