-
ForfatterIndlæg
-
13. december 2011 kl. 18:15 #5446975
Sabi88
1 IndlægStarter bare et sted her:
Min mor og jeg har altid haft et tæt forhold og grundet en masse problemer efter jeg fødte min søn hjalp min mor os, så vi kunne komme på fode igen og få det godt. Vi boede derfor det første ½ år derhjemme og det næste år 3 km væk på en lille ø min familie bor på. Jeg er nu flyttet med min søn, da jeg skulle have færdiggjort min uddannelse hvilket er skønt og er glad for vores nye tilværelse.
Da jeg boede på øen fandt jeg en kæreste og vi er stadig sammen. Han snakkede en del med min familie før og det er jo så bare blevet meget mere, da vi er et par nu. Mine forældre har altid sagt at han var svigermors drøm osv. i den dur. Og så fandt jeg sammen med ham. De er jo så ufattelig glade for ham og det skal man da også være glad for. Men føler nogen gange at de er alt for glade for ham og tager hans parti hvis der er noget knas i forholdet. Jeg bliver så jalous når han ofte er ude og spise ved dem, bruger min mor til at snakke med hvis han har det skidt eller noget og bare generelt har mere kontakt end jeg har med min mor.
Et eller andet sted burde det bare være fedt at ens forældre og kæreste kan så godt sammen, men føler lidt at han overtager min plads og det kan jeg bestemt ikke lide. Jeg hader når han skal spise der, når han fortæller mig hvordan min mor har det, når jeg finder ud af at han endnu engang har brugt en aften derude på at snakke om svære ting osv. Jeg savner bare så meget den tætte kontakt til min mor, som vi af gode grunde ikke kan have med 2 timers transport imellem os.
Vidste virkelig ikke at jeg kunne føle sådan, men det gør jeg og ved ikke hvad jeg skal gøre for at dæmpe det, for helt ærlig det ødelægger forholdet fra min side. Havde bare lige brug for at få luft.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.