Jeg er ikke bange mere…!

Jeg har nu haft noget tid til at forlige mig med tanken, og jeg er kommet frem til; at det er jo slet ikke så slemt!

Selvfølgelig ønsker man sig et normalt barn, men man får jo det barn man nu og engang får – hvem ved? Måske viser det barn man venter sig at være fuldkommen helt og igennem fantastisk. Hvis Fluffla er udviklingshæmmet, jamen ville jeg så bytte Fluffla for nogen andre i verden?

Hvis jeg har lært noget af Lily, så er det at man ikke kan vælge fra og til når man bliver tilbudt et barn. Jeg kan ihvertfald ikke.

Kort sagt:
Den fostervandsprøve kan bare komme an og hvad der så end måtte være – kromosom fejl eller ingen kromosom fejl, jeg er ikke bange for det mere! Hvis der er noget galt, så tager vi den derfra! Det bliver med nogle tåre, der skal sluges nogle kameler.. men, Fluffla er her nu, med eller uden et kromosom fejl! 😀

Synes bare jeg ville ud med det!