Jeg har født ( LAAAAAANG )

Terminen var d. 10 feb.2009 og allerede da vi havde spist aftensmad mærkede jeg små jag men tænkte ikke videre over det. Kl.20.30 ca gik slimproppen så nu var det jo et sprøgsmål om tid før vi fik vores prins i armene.

d. 11 Feb 2009 fik jeg tegnblødning og senere på aftenen sev vandet meget lidt.

d.12 feb.2009 Vågner om natten kl.00.30 ca og vandet er gået og jeg har småveer som er værre end de små jag jeg havde d. 11. Jeg kan mærke en forandring i kroppen men sætter mig ind i sofaen og tænker. Hmm måske jeg skulle ringe til fødegangen?!.. Jeg vækker Rasmus efter jeg har snakket med fødegangen og vi kommer derop.
Jeg var i tvivl om det nu var vandet der var gået og det var det konstaterer en jordemoder. Jeg er åben 1cm. Samtidig får jeg kørt CTG og den viser småveer af grad 2 men meget svingende interval. Jeg får lov at komme hjem men vi skal derop uanset hvad kl.09.00.

Jeg ringer efter min mor og min far og vi kommer hjem og mine veer tiltager i styrke, trods mine veer er humøret højt og speciel hos Rasmus som nu bare glæder sig til at se sin søn..

Kl. 09.00 ankommer vi på sygehuset og jeg bliver indlagt og er 2 cm åben. Jeg får lagt vedrop, da vandet er gået og efter 18 timer SKAL man have født da der ellers er stor risiko for infektion både for bettemand og mig. Den bliver alt for hurtig skruet op sådan at jeg kl.13.30 ber om en rygmavsbedøvelse. Smerterne er uudholdelige, vi er trætte og ikke mindst mig efter ingen søvn. Min mor og Rasmus skiftes til at gå ned i kiosken at finde noget at spise, og de støtter mig hele vejen igennem.

kl.15.05 falder bettemands hjertefrekvens hver gang jeg har en ve, og den falder så meget de bliver urolige og sætter en elektrode på hovedet af ham. Desværre fungere elektroden ikke og de prøver hele tiden at påsætte en ny. Vi bliver nu overvåget af jordemoderen hele tiden, som samtidig også holder stærkt øje med hjertefrekvensen.

kl. 17.30 Rasmus går ned i kantinen og får lidt at spise. Da han kommer tilbage ligger jeg med endnu flere slanger og har rigtig ondt trods jeg tidligere fik bedøvelsen. Tinos hjertefrekvens ligger normalt på 140-150 men falder pludseligt til 56. Jeg tudbrøler og Rasmus bliver hvid i ansigtet. Den eneste der bevarede fatningen var min mor der stod og kæmpede med mig og mine veer.

kl.21.00 Rygmavsbedøvelsen virker nu ikke og jeg har så ondt så ondt. Rasmus bliver dårligere og dårligere mens min mor forsøger at give mig iltmaske, trods jeg spjætter med arme og ben..

kl.22.00 Akutlæger ( 4stk ) ankommer da Tinos hjertefrekvens igen er så lav de begynder at snakke om kejsersnit, og jeg græder igen.. Min mor når lige at komme ind efter en tur nedenfor, hvor hun ser alle lægerne og aner slet ikke hvad hun skal gøre. Hun skynder sig hen for at støtte og give mig iltmaske. Rasmus bliver super dårlig og jeg siger han skal lægge sig og at han sagtens kan høre når der sker noget. Jeg er fuld åben nu, men Tino vender sit hoved i mit bækken. Det gør hammerende ondt og jeg har ikke overskud eller kræfter til mere. Jeg ber til lægerne vil hjælpe mig uden held.

kl.23.30. Trods Tino stadig vender og drejer sit hoved har jeg pressetrang og må presse en smugle med i håb om de kan vende ham imens jeg presse forsigtigt..

kl.23.50. De beslutter at hjælpe mig med fødslen, og de gør klar med sugekop. Jeg får en presseve som gør så hammerende ondt at jeg skriger og min mor skriger næsten med af smerte over at se mig ligge der og have så ondt. Hans hoved vender sig igen og kort tid efter får jeg igen en presseve.

kl.00.00 råber jeg og lægerne på Rasmus da hovede er ved at komme ud. Rasmus når netop lige at komme op af sengen og ser Tinos hoved. Han smiler men er stadig utrolig hvid i hovedet.

kl. 00.06 kommer Tino til verden og vi alle er lettet og ikke mindst mig der nu må tage en slapper indtil moderkagen kommer ud.

Desværre kunne moderkagen ikke selv komme ud, så kl.01.00 bliver jeg kørt på operationsbordet for at få opereret den ud. Rasmus er kommende mor i tiden på fødegangen hvor jeg ligger på operationsbordet. Efter endt operations får jeg Tino i mine arme og straks sutter han lystigt og sover tungt.
Tidlig morgen får jeg indlagt kateter, som jeg skal ligge med i 2 døgn.

Rasmus er stolt og kan ikke lade vær med at kysse mig på panden og sige det var super godt gået. Tino er vores nu og er kommet ud til os og nu skal vi bare nyde tiden. Rasmus stråler hvergang han har Tino i hans arme, og vi ser MEGET tit på ham når han ligger og sover. Rasmus var den bedste støtte man kan forestille sig og jeg kan ikke være lykkeligere for at han er far til vores dreng.

Ville super gerne vise jer alle billeder men kan ikke finde ud af at lægge dem ind men tjek vores hjemmeside som er http://www.123hjemmeside.dk/mariaograsmus …………
Tak for støtten igennem graviditeten og super tak for en skøn side.

Mange knus fra Maria og bettemand ( Tino ) og Rasmus.