Fora Tosserummet Jeps… Danskere gør alt for at integrere sig…! haha
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5355444
    Drachmann
    140 Indlæg

    Danskere, der har bosat sig i udlandet, gør præcis det, som indvandrere bliver kritiseret for at gøre hos os.

    De holder sig for sig selv, skriver gratisavisen 24timer.

    »Det er overraskende, hvor mange mennesker der stadig er afsondret fra det samfund, de bor i,« siger den britiske sociolog Karen O’Reilly.

    Hun har forsket i integrationen blandt danskere og andre nordeuropæere i Spanien og Sydfrankrig, og resultaterne viser, at integrationen for de op mod 35.000 danskere, der bor i Sydspanien, er »minimal«.

    Dansk minisamfund
    Rapporten viser, at kun fem procent af danskerne taler spansk flydende, stort set ingen stemmer ved lokalvalgene, og mange lever i deres egne minisamfund, hvor de næsten kun er i kontakt med folk med samme baggrund som dem selv.

    På Costa del Sol har det danske mindretal har deres egen radiokanal. De kan vælge dansk kirke, dansk sygeplejerske og dansk børnehave, og i området findes der mange butikker, hvor skiltene står på dansk – dermed er billedet ikke langt fra det indtryk, indvandrere i Danmark giver.

    Stigende fremmedfjendskhed
    Karen O’Reilly advarer mod de skarpe skel mellem danskere og lokale.

    »I takt med, at befolkningen vokser, og der kommer børn, vil der ske en forværring. Allerede nu ser vi en spirende fremmedfjendskhed imod tilflytterne«, siger sociologen.

    Hun nævner blandt andet, at de lokale spaniere irriteres over, at det danske mindretal presser boligpriserne i vejret og belaster sundhedssystemet.

    Samtidig viser en dansk undersøgelse fra netværket Danes Worldwide, at ni ud af ti danskerrne bliver ved med at føle sig danske, uanset hvor længe de bliver i udlandet. Og mere end halvdelen føler sig mere danske, end da de boede i Danmark, skriver 24timer.

    #6130821
    Anonymous
    51552 Indlæg

    Sikke dog en direkte idiotisk overskrift at lave på et indlæg. Du er vist kun ude på at skabe ballade, hvad?

    Jeg har delvist været ‘udenlandsdansker’ og snakker 7 sprog. Så meget for din generalisering 😆 min familie i Australien taler knapt nok dansk, faktisk nærmest kun australsk. Når jeg flytter til et andet land gør jeg en indsats for at integrere mig. Det samme kan ikke forventes af pensionister, hvilket jo også ses her i landet.

    De fleste af de mennesker der flytter til Sydspanien er pensionister, og derfor synes jeg ikke helt at der kan drages paraller til det danske samfund, hvor mange UNGE mennesker ikke kan integrere sig.

    De danskere der bor i eks. Spanien, bidrager med noget til samfundet og kræver ikke bare ind i hoved og r*v og forventer særbehandling. Det er det VISSE mennesker herhjemme der gør. Jeg er IKKE religiøs (er ateist), men jeg er ved at BRÆKKE MIG over at folk forventer særbehandling på grund af dit og dat … hvorfor forventes det at samfundet skal klare alt, betale alt, ordne alt for folk? Hvad med SELV at yde en indsats i stedet for altid bare at ynke, klage og stigmatisere sig selv? Og i øvrigt være taknemmelig for at vi bor i et samfund der hjælper i så udstrakt grad, her er ikke krig, hungersnød osv. Jeg synes virker at du, trådstarter, og dine ligesindet mangler proportionssans.

    Danmark er nu engang et kristent land, og vi har de værdinormer som vi nu engang har … nøjagtigt som i andre lande. Kan danske såvel som udenlandske muslimer, jøder, buddhister, asetroende, scientologer osv. ikke affinde sig med det, står det dem frit for at flytte til et andet land.

    Gør man ikke noget ved sit problem, eller prøver på det, kan man heller ikke tillade sig at brokke sig konstant. Og løsningen på dette problem, hvor Danmark åbenbart er sådan et frygteligt sted at bo, er jo tydeligvis at flytte til et land med andre værdinormer og kultur. Gør folk ikke det, må det vel batragtes som at der trods alt er visse fordele ved at bo i landet

    Og hvorfor så ikke SELV gøre en indsats, istedet for bare at BROKKE, BROKKE og BROKKE sig. Det erbåde trættende og enerverende for andre at høre på, og jeg personligt har svært ved at tage det seriøst, faktisk finder jeg det lidt latterligt.

    #6130825
    Wendla
    2296 Indlæg

    Kig lige på den anden side af broen, og NEJ! Mener ikke på hverken Fyn eller Jylland! Men.. tada.. Sverige! Danskerne bor der i Ghettoer i Malmø.. Og jo de gør så.. Svenskerne fortæller selv om det, og flytter fra områderne.

    #6130827
    Anonym
    20369 Indlæg

    Jeg så også lidt om det i går i tv.

    Jeg synes, at det er fint at der også kommer fokus på om danskerene selv gør det som man (mange danskere) forventer af nydanskere i Danmark 🙂

    Måske denne undersøgelse i virkeligheden mest viser, at man ikke bare lige kan fralægge sig sine vaner og værdier og tilpasse sig et nyt samfund, og at dette måske skal respekteres lidt mere?

    VH Rikke

    #6130836
    rodschou
    187 Indlæg

    @Nadja1985 wrote:

    Kig lige på den anden side af broen, og NEJ! Mener ikke på hverken Fyn eller Jylland! Men.. tada.. Sverige! Danskerne bor der i Ghettoer i Malmø.. Og jo de gør så.. Svenskerne fortæller selv om det, og flytter fra områderne.

    det vil jeg give dig fuldstendig ret i, men skal ikke selv snakke for højt, bor der jo selv 🙂
    har da boet her i over et år, og kender næsten ingen svesker.
    vi betaler jo heller ikke skat i sverige

    #6130854
    UmmAmir
    29 Indlæg

    @Rikke wrote:

    Jeg så også lidt om det i går i tv.

    Jeg synes, at det er fint at der også kommer fokus på om danskerene selv gør det som man (mange danskere) forventer af nydanskere i Danmark 🙂

    Måske denne undersøgelse i virkeligheden mest viser, at man ikke bare lige kan fralægge sig sine vaner og værdier og tilpasse sig et nyt samfund, og at dette måske skal respekteres lidt mere?

    VH Rikke

    well said 🙂

    Synes lidt man får opfattelsen af at det kun er ok at kritisere udlændinge i DK, men man skal helst ikke kritisere de danskere der selv gør det samme??

    Så vidt jeg husker stod der i den artikel noget med når der kommer brn til?? Ergo er det nok ikke 70 årige pensionister der er lavet undersøgelser blandt 😉

    Synes det er et MEGET relevant emne!!

    #6130856
    Bugsy-malone
    200 Indlæg

    @Nadja1985 wrote:

    Kig lige på den anden side af broen, og NEJ! Mener ikke på hverken Fyn eller Jylland! Men.. tada.. Sverige! Danskerne bor der i Ghettoer i Malmø.. Og jo de gør så.. Svenskerne fortæller selv om det, og flytter fra områderne.

    de er jo ik taget til sverige for at blive svenskere men for at få et billigt sted at bo.. størstedelen af dem arbejder jo stadig i danmark.. er helt sikker på at de ville integrere sig hvis de vidste at de ville bo der for evigt og at deres børn og børnebørn også skulle bo i sverige

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.