-
Indlæg
-
Hej piger..
Nu fik vi et spørgsmål fra min mor idag, angående en lillesøster/lillebror til Melike og Baloo.. Og i mit hoved var Baloo jo bare ønskebarnet og et sandt mirakel. Og lysten til et barn mere er kæmpe, men frygten overskygger det SÅ meget..
Hvordan havde i det? Hvilke tanker tænkte i omkring det hele?
Vi vil aldrig komme over tabet af vores elskede søn, og han vil altid være hos os. Der er mange ting der skal på plads nu, og jeg føler virkelig, at det er Baloo, der bestemmer hvornår vi engang skal have et barn mere. Er det helt hen i vejret?
For det første vil jeg sige at jeg er ked af at i mistede jeres ønskabarn… Jeg kan godt forstå at i har det på den måde at i synes at det er Baloo der bestemmer om i vil have flere eller hvornår i skal begynde at få et barn mere…
Det er jo også op til jer hvornår i er klar…. Nu kommer sorgen og den kan være der i lang tid, endda hele jeres liv… Så nej jeg synes ikke at det er helt hen i vejret at Baloo bestemmer hvornår i skal have et barn mere…
Jeg synes at i skal sorge over for jeres lille dreng så længe i kan og lad det være skæbnen om hvornår eller om i får flere børn…Jeg håber al det bedste for jer og jeres familie…
Knus Betina
Det er slet ikke uforståeligt at i savner og mangler den ekstra lille, og jeg forstår skam godt jeres ønske.
Men jeg tror ikke kun i skal “lade Baloo vælge” hvornår. Gør det i samråd med læger og hospitalet. Du har født tidligt to gange nu, og chancen for at det sker igen, er ifølge min logik meget stor. Derfor tror jeg det er bedst at give din krop chancen for at komme lidt ovenpå igen, så i ikke udsætter jer selv og et barn for unødvendige risikoer.
Håber du forstår hvor jeg vil hen, og ikke føler dig stødt. 🙁
Tror i skal snakke med sygehuset osv .. Fordi du nu har født for tidligt to gange .. Syntes i skal lave lillbror/lille søster når i føler i er klar og har fået grønt lys af læger osv ..
Jeg kan ikke svare for mig selv, men jeg kan svare for min beste venninde.
Hun fødte 30/12 en død dreng. Han var ikke fortidlig født, han døde en tidlig vugge død.
Sorgen var stor, men et par mdr efter savnede A det barn hun skulle have haft.
samtidig var både jeg og en anden god venninde gravide.
Vi kunde sedet var meget hårdt for hende. vi sadt der med vore maver, hvor hun skulle have haft en ved hendes bryst.
Men A og manden har taklet tabet som helte… og vi snakker meget åbent om det. og det har vi kundet gøre lige fra start.
Det vigitgste for A er at folk ikke glemmer at hun er mor til 2, selvom hun kun har celine i dag.
Nu er hun 3 mdr henne og føler sig så velsignet med graviditeten.
de blev faktisk også anbefalet på sygehuset at hvis de skulle have flere børn, skulle de ikke vente for længe. da frykten kan tage overhånd.A lever dog ikke med angsten om at det vil ske igen. hun er utrolig optimist, og vil ikke tro at det kan ske for dem 2 gange.
Igen et kæmpe kram til dig.
og jeg erutrolig ked af jeres tab…Jeg synes ikke du er helt hen i vejret… men som de andre siger må du nok rådføre dig med lægerne da du har født for tidlig 2 gange nu….
Jeg vil sige det samme som Missflower at du skulle oprette dig inde på småengle der er vi i samme situation som dig,og forstår dine tanker og følelser. Du er også meget velkommen til at sende mig en PM, hvis du har nogle spørgsmål.
Endnu engang føler jeg virkelig med jer, det er virkelig det værste som kan ske i ens liv. Kæmpe kram herfra.
Vi valgte rimelig hurtigt efter Emmas død, at vi ønskede at gøre hende til storesøster. Alle drømme, håb og forventninger var blevet taget fra os med hende.
Vi fik mange kommentarer omkring at nu skulle vi nyde vores ungdom og vi skulle nok få de børn vi ville have, men det var bare ikke sådan vi havde det. Frygtet for at miste igen ville være der uanset om vi ventede 10 år med at få børn.
Havde termin med Simon præcis et år efter Emmas. Det var 9 måneder i frygt og det var rigtigt hård. Men han var det hele værd. Havde vi ikke fået ham, tror jeg ikke jeg var kommet videre. Savnet af vores datter var / er der stadig, men livet giver bare så meget mere mening når man har et lille væsen at tage sig af.
Jeg er i dag gravid igen og har 3 uger til termin. Det har bestemt ikke været lettere denne gang. Angsten og frygten har været den samme, hvis ikke endnu værre end under graviditeten med Simon. Jeg mister hvis dette barn ikke får lov at komme til verden i live.
Hvornår I er klar til den næste kan være meget svært at sige. Men synes man skal følge sit hjerte og gør det I føler er rigtigt for jer. Nu kan jeg læse du har født for tidligt begge gange, så der er selvfølgelig noget i skal have afklaret med jeres læger. Men synes bestemt ikke I skal opgive håbet helt, hvis I ønsker endnu et barn.
Det skal måske lige siges at Emma døde i min mave sidst i graviditeten.
Håber I kommer godt igennem denne barske oplevelse, det er at miste et barn. Men at I kan komme styrket ud af det sammen.
Det gør mig ondt med tabet af Baloo..
Jeg synes I skal vente noget tid (gerne år), da du har født før tid to gange og her sidste gang endda ekstremt for tidligt.. Det er både psykisk hårdt, men også en belstning for jer og Melike..
Jeg ville gå i gang med uddannelse også måske tage orlov og få en bebs, hvis i føler jer klar..
Er heller ikke sikker på lægerne vil gi jer grønt lys pt.. I er jo begge unge.. Nu har i to børn, den ene desværre en engel, men som skrevet synes jeg i skal vente..
Din krop har brug for meget ro ligesom din psyke..Brug tiden på sorgen, Melike og hinanden:)
For det foerste goer det mig frygtelig ondt du har mistet lille Baloo.
For det andet er du mere end velkommen til at skrive en Pm til mig hvis du har brug for at snakke.
– Da jeg mistede Lily blev jeg ogsaa overvaeldet at lysten til et barn, problemet for mig var at det ikke var ‘et barn’ jeg oenskede men ‘det barn’. Jeg tror vitterligt at havde jeg faaet et barn hurtigt efter Lily ville jeg nemt kunne komme til at se det barn som en erstatning istedet for et andet lille menneske, som jeg ser Tristan.
Det tog lang tid for mig foer sorgen begyndte at blive mindre og jeg havde svaert ved at acceptere at jeg havde mistet min datter og at hun var syg i det hele taget.
Da jeg blev gravid med Tristan 2aar og 4mdr senere saa var jeg raedselsslagen. Hele graviditeten var en psykisk kamp for at overbevise mig selv om at jeg skulle faktisk vaere mor. De foerste 12 uger naegtede jeg at tro det for ved NF ville barnet sikkert vaere doedt. Indtil uge 17 naegtede jeg at tro det for barnet var sikkert en pige og var skjult syg som laegerne havde advaret mig om. Indtil Tristan laa i mine arme paa min mave naegtede jeg at tro det og selv der var jeg bange og ER bange.
Det har resulteret i at jeg fik en kaempe foedselsdepression og manden bliver stadig smidt ud af sengen naar jeg bliver grebet at panik – enten fordi han SKAL tjekke tristan eller fordi jeg bliver noedt til at have tristan til at sove vd siden af mig.
Sorgen og frygten er der stadig. jeg frygtr meget endnu en graviditet -n isaer hvis det bliver en pige da jeg tror min frygt bliver stoerre i og med at min datters sygdom kun kan ramme piger.
Det eneste jeg kan raade dig til er at i skal vente til sorgen er mindre, ignorer lysten til et barn for det KAN komme til at goere mere ondt end goere gavn. Giv jer tid og giv ejr tid til Melike.
Det er rigtigt svært AnneKatrine.
Jeg synes at I, i samråd med sygehuset/egen læge og evt. psykolog skal snakke med dem om hvornår de mener I psykisk- og du fysisk er klar til en graviditet mere..
Jeg troede jeg var helt med psykisk denne gang ovenpå Elliots fødsel og de komplikationer der har været…Plus jeg følte jeg var ovenpå fysisk også…
Fysisk er min krop slet ikke klar..Jeg er idag 17+0 og har i 3 uger døjer med plukkeveer, den sidste uge/1½ meget slemme plukkeveer, som desværre bare kommer dumpende når jeg både er aktiv eller inaktiv…Jeg vidste godt min bækkenløsning ville drille, men ikke at plukkeveerne ville komme så tidligt..Og der er endnu ikke én fagperson som har sagt til mig, bare rolig, du skal nok gå tiden ud denne gang…
Psykisk var jeg slet ikke klar…Åbenbart.. Jeg går nu til psykolog én gang om ugen, da jeg har fået konstateret fødselsdepression, depression, angstanfald og stress… 🙁 Hele rumlen…Og bare efter 2 samtaler har de fundet af at det stammer fra da vi mistede første gang, og så graviditeten+fødslen med Elliot…
Nu må det ikke misforståes for vi vil for alt ikke undvære den lille prinsesse i maven, MEN havde vi vidst at jeg SLET IKKE var klar psykisk og fysisk, så havde vi altså nok ventet bare et halvt år mere…
Jeg ved slet ikke om alt det her giver mening for dig søde…Men ellers ved du jeg er at finde på msn, ellers fang mig på pm…
Endnu engang gør det mig virkelig ondt med jeres lille skønne søn! Det er en mors værste mareridt..Og kan jeg gøre bare det mindste som kan hjælpe, så sig til!
Puha, er ked af at i har mistet jeres lille baloo- Det kommer bag på mig, da jeg troede det gik ham rigtig godt, men tja.. det kan jo selvfølgelig vende. – Det gør mig virkelig ondt. 🙁
Jeg tror for jeres eget bedste at i skal vente et godt stykke tid med at få endnu et barn. – Jeg ville tage den med ro, og nyde jeres datter og lade baloo komme lidt på afstand. For det er selvfølgelig svært at komme videre efter at have mistet.
Du har haft to kompliceret graviditeter, i og med du har født før tid begge gange. – Så jeg tror også din krop har brug for lidt hvile. Du har brug for at slappe af fysisk og psykisk inden i forsøger at få et barn mere.
Er sikker på lysten til et barn nok skal komme, men det kan tage tid. laang tid, og ja.. Det er nok også det bedste.
Held og lykke med det hele. Trøstekram til jer fra oli!
Hej… Hvor langt var du henne??? Mistede selv min første datter i uge 42 og havde bestemt ikke lyst til at få et barn til, men skæbnen ville at jeg 6 mdr efter blev gravid igen med Malia, hvilket er der bedste der nogensinde kunne ske… Det hjal også utroligt meget på sorgen over tabet af min første datter….
Gør mig rigtig ondt, at i har mistet, jeres lille øjesten, men er jeg helt skør, står der ikke i din ticker du er gravid?
mange knus og tanker herfra.@mcm_ wrote:
Gør mig rigtig ondt, at i har mistet, jeres lille øjesten, men er jeg helt skør, står der ikke i din ticker du er gravid?
mange knus og tanker herfra.Tjekker du datoen er det første indlæg postet i sommers 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.