-
Indlæg
-
Sidder her og tænker over, hvordan fa’en det må være, at have et brændende ønske om et barn, selvom det er noget nær umuligt at få det med den krop man har..
Hvordan har I det egentlig? Hvad tænker I? Er i skuffede over jer selv? Altså selvom det jo ikke er noget man bevidst vælger, at man gerne vil være svær at få gravid.. Men.. Jeg tænker bare, at mange af os herinde er blevet mødre i en ung alder, nogle af os endda meget sådan vupti..
Hvordan er det mon at være en af “jer”? 😕 Kan slet ikke forholde mig til det.. For må det bare være SÅ svært, at have så højt et ønske. For det er jo ikke ligesom en materiel ting man lige har udset sig man gerne vil eje, hvor man kan spare op, og så købe den! Et barn er noget kroppen skal acceptere og være med på.. Ellers dur det jo ikke..
Ej jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her, men jeg tænker virkelig på jer, og jeg kan nok ikke helt forstå følelsen af hvordan det må være at være ufrivillig barnløs, men jeg kan forestille mig tanken om, at det må være svært.. meget svært.. 😕
Synes I alle tager det flot, og kæmper en kamp, men andet kan man vel heller ikke gøre.. Vel?
Uha det er SÅ svært og forklare og selvom jeg ikke er synderligt aktiv herinde vil jeg da forsøge og besvarer! 🙂 Men MissFlower har forklaret rigtig mange af de følelser man har så jeg vil prøve og hive nogle andre frem 🙂
Vores forløb har været langt og sejt og IKKE nemt. Vi startede da jeg lige var fyldt 19 for vi ønskede og være unge forældrer!
Idag er jeg 23 og først i Oktober sidste år gik drømmen i oplevelse!
Men det er faktisk de samme føelser der går igen og igen altid… Følelsen af og være en dårlig kæreste / kone, dårligt selvværd fordi at man ikke kan det mest naturlige i verden som kvinde nemlig at føde børn! Man føler man skal stå til regnskab for sin omverden hver gang man gennemgår et nyt behandlings forsøg så der ligger et kæmpe pres på ens skuldrer!!! 🙁 Man føler sig anderledes og slet ikke som alle andre kvinder når man går ned gennem gaden, man er sikker på at det lyser langt ud af en at hende der HUN kan da bare slet ikke få børn! Det er en dyb sorg man skal bearbejde hele tiden. Følelsen af og være Ukvindlig… Utilstrækkelig…
De følelser der er i det her er faktisk IKKE til og forklarer! Men kan man klare og gå gennem behandling for at få et barn vil jeg vove den påstand at så kan man som par klare ALT!!! 🙂
Men hvis du virkelig vil have en fornæmmelse af hvordan der er så skal du læse den bog der hedder: “Drømmen om et barn” Den fortæller følelserne så stærk at man ikke er i tvivl længerer 🙂 Den er hård men så kan man pludselig sætte sig ind i det!!! Jeg skal selv til og læse den for 3-4 gang og det er på trods af at jeg har fået et levende barn med mig hjem 🙂
Men du er velkommen til og spørge igen hvis du har specifikke spørgsmål 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.