Er ved at skrive jobansøgning til en institution der søger pædagogmedhjælpere.. Vil I ikke være sød at læse den igennem, er gået lidt i stå..
Ansøgning vedr. jeres stilling som pædagogmedhjælper.
Med stor interesse har jeg læst jobannoncen på jobnet.dk vedrørende de ledige stillinger som pædagogmedhjælpere, og da jeg mener, at mine kvalifikationer nøje svarer til de stillede krav, sender jeg hermed min ansøgning.
Jeg er en ærlig og kompetent pige på 23 år. Jeg bor sammen med min kæreste gennem 4 år, og vi har sammen en søn på 1 år. Jeg har kørekort til kat. B, og har egen bil. Jeg er ikke-ryger. I min fritid kan jeg godt lide at spille badminton og ride. Jeg har interesseret mig for ridning, siden jeg var 6 år, og haft hest siden jeg var 13 år.
Gennem de seneste år har jeg uddannet mig, og i 2005 havde jeg en lille pause fra studierne, hvor jeg var 4 måneder i praktik i Agerskov børnehave. Det har altid været min drøm at arbejde med børn. I august 2005 startede jeg med at tage hf på VUC Haderslev, men efter 1 år, påbegyndte jeg barsel i august 2006. Jeg påbegynder 2. år på VUC i august 2007, hvor jeg vælger at tage det som fjernundervisning, da jeg gerne vil ud og have pædagogiske erfaringer.