Hej!
Jeg er helt ny.. Eller dvs. jeg har fulgt med på sidelinjen i lidt tid.
Sagen er den, at jeg er lidt forvirret omkring min kærestes og min indstilling til børn og ægteskab.
Jeg er under uddannelse, og begynder forhåbentlig på uni til september.
Min kæreste derimod er i fast arbejde, i en rigtig god stilling. Han er så også lige 7½ år ældre end jeg er.
Han er de seneste par måneder blevet fuldstændig skruk! Han vil utrolig gerne have et barn med mig, og mine svigerforældre presser også en del på.. De sagde klart og tydeligt juleaften, at der forhåbentlig vil være en lille en til næste jul 🙄
Min indstilling til hele det her er nok en hel del anderledes.. Jeg er godt i gang med min uddannelse, og vil gerne giftes INDEN jeg får børn.
Min kæreste vil helst have at, vi får et barn MEGET snart, og måske bliver gift om 5-6 år.
Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg bør gå på kompromis med mine drømme og det jeg rent faktisk vil have i fremtiden, for at gøre min kæreste lykkelig.
Alt i alt, føler jeg mig HELT sindssygt presset til at få et barn NU og HER af både min kæreste, mine svigerforældre/svigerinde samt min kærestes omgangskreds. Mine ønsker bliver der slet ikke spurgt til.
Jeg synes virkelig det er svært, at han ikke taler om andet end babyer og børn, og presser mig så meget.
Hvad i al verden er op og ned i min situation!? Jeg aner ikke hvad jeg skal stille op.. Hjælp.
Det er jo et liv, og ikke en dukke vi taler om her..
(Beklager det blev så langt.. jeg har bare så mange tanker omkring det)