Kan man tillade sig det?

Åh Gud, hvor jeg dog bare savner jer alle sammen! Det har faktisk været enormt hårdt for mig at skulle undvære jer, og hvor har jeg dog brugt mange aftener på at at tude over at tænke på, hvad jeg egentlig rejste fra dengang! (Ja, man bliver følsom når man bliver mor 🙂 ) Men I har faktisk hver især rørt mig så dybt, at I aldrig vil blive glemt.

Det var faktisk enormt underligt for mig, at skulle have Sofie ud i et pasningstilbud, for jeg havde det lidt sådan, at det eneste sted der ville være rigtigt at sende hen, var i Kernehuset. Jeg kunne ikke helt forene mig med tanken om, at det ikke var A, J og A der skulle passe på mit lille barn. Det føltes helt helt helt forkert at hun ikke skulle derhen. Tanken om at hun engang skal i børnehave, var også helt urealistisk for mig meget længe, for selvfølgelig skulle hun da gå i børnehave i Kernehuset! Men for at bo i skønne Holte, skal man have penge og det er ikke dem man har mest af, som studerende skulle jeg lige hilse og sige! 🙂 Det var derfor også meget glædeligt da der ganske uventet dumpede et feriekort ind fra Rudersdal kommune på et beløb af 3500 kr. Penge som man kan komme en uge til Tyrkiet for, men jeg valgte dog noget andet. Jeg vil langt hellere en uge til Holte, og besøge jer, så det gør jeg så! I har givet mig så mange uforglemmelige minder alle sammen.

Jeg elskede virkelig mit job i Kernehuset, og jeg kunne nogen gange springe min pause over eller blive der flere timer efter jeg havde fri, hvis jeg var i gang med at lave noget med børnene.

Kernehuset var ikke alene min arbejdsplads, men også en af de bedste tider i mit liv. Som mobbe-barn ved jeg hvor svært det kan være at passe ind, men hos jer har jeg altid følt at jeg havde en plads. Den familie jeg selv havde valgt. Holder af jer alle sammen, og om i vil det eller ej, så kommer I ikke til at slippe for mig! 😉

Tusind tak for alt i har været for mig.