Jeg fik aks med Emily fordi hendes hjertelyd faldt. Efterfølgende fandt vi ud af at det var fordi hun ikke havde kræfter til at blive født. Hun vejede kun 2420 gram til trods for at hun var født “til termin”, så de mener at hun har tabt sig inde i min mave, da min moderkage heller ikke fungerede som den skulle.
Jeg kom mig egentlig hurtigt ovenpå fødslen synes jeg. Har ingen gener haft. Og er rigtig stolt af mit ar 🙂 Det sidder rimelig høt, så det kan ikke skjules under bikinien. Men det gør absolut heller ikke noget, for jeg synes selv at det er rigtig pænt 🙂 Og så vidner det om noget så smukt, som at jeg har fået en dejlig pige! 🙂
Men efter min sidste fødsel, hvor jeg tog meget mere på end med Emily, kan jeg da godt ane en hængemave, som jo så hænger der hvor arret er. Men det ville den sikkert gøre uanset om jeg tidligere havde fået kejsersnit eller ej 🙂 Inden jeg blev gravid med Magnus, hang den ikke 🙂 Og tvivler på den vil hænge når jeg har tabt de sidste 6 kilo 🙂 Min hud er vidst rimelig god til at trække sig sammen, og har næsten ingen strækmærker fået på maven 🙂