kender du din baglomme?

Har aldrig fået noget…

Vil gerne støtte op om mine børn, evt hjælpe med halvdelen eller 1/3 af kørekortet osv. Men ikke betale alt.

Intet kommer flyvende af sig selv….

Skulle man gå efter, hvornår man rent faktisk har råd til at få børn, tror jeg langt færre ville få børn end der rent faktisk er… Det er jo de færreste der har millioner liggende i baghaven… Desuden mener jeg, at man langt hen ad vejen, desto ældre barnet er, kan lære dem at sætte pris på tingene, hjælpe til i hverdagen osv. F.eks. have små “jobs” hjemme i huset, så de lærer, at i en familie hjælper alle til. Mht. at nasse på sine forældre, synes jeg det er et frygtelig grimt ord. Vi må jo indse at nogle forældre har flere penge end andre, eller færre børn, og dermed mulighed for at hjælpe til. Det er jo så op til dem at vurdere, hvilken måde de finder bedst. F.eks. ville jeg aldrig love mit barn udsigten til et kørekort på den betingelse af, at han/hun ikke begyndte at ryge, som mange forældre gør. Jeg er selv af den opdragelse, at man må spare sammen, hvis man virkelig ønsker sig en ting, som f.eks. et kørekort. Nu hvor jeg er studerende og skal arbejde ved siden af, hjælper mine forældre til, fordi de kan se, jeg knokler hårdt i det, men dermed ikke sagt jeg får kontanter lige i lommen, en hjælp kan også være et par nye bukser, en tid hos frisøren el.lign. Jeg synes det vigtigste er, at man lader være med at tænke på, hvad andre får, men istedet kigger på, hvad man selv har, og i såfald, hvad man kan gøre bedre.

Der er trods alt i Danmark god hjælp at hente, hvad enten man er arbejdsløs el.lign.

Jeg får rigtig rigtig meget afmine forældre, og er ikke led ved det overhovedet ikke… Jeg beder ikke om det, men ved at de gør det fordi de elsker Nicklas og mig, og fordi de vil gøre det hele lidt lettere for os…

De gav mig pldslebord og barnevogn, betalte barnedåb (7000 kr) min far sender engang imellem 500 kr til mig, eller de tager ud og handler stort ind til os, ting som, bler, mad til nicklas, mad til mig, lokums papir, køkkenrulle og div andre hverdags ting…. Pluds jeg skyldte dem 15.000 kr, men dem har de sagt jeg ikke skal betale tilbage alligevel…. Jamen der er mange ting, dog forventer jeg slet ikke de giver mig de ting,men bliver selvfølgelig glad når de kommer med det…. Udover det så bliver både min søster, nicklas og jeg overdynget af kærlighed, og det er meget beder end alverdens penge og andre ting….. Jeg har nogen helt fantastiske forældre jeg altid kan komme til hvis jeg skulle få brug or økonomisk hjælp….

@DitteE wrote:

Skulle man gå efter, hvornår man rent faktisk har råd til at få børn, tror jeg langt færre ville få børn end der rent faktisk er… Det er jo de færreste der har millioner liggende i baghaven… Desuden mener jeg, at man langt hen ad vejen, desto ældre barnet er, kan lære dem at sætte pris på tingene, hjælpe til i hverdagen osv. F.eks. have små “jobs” hjemme i huset, så de lærer, at i en familie hjælper alle til. Mht. at nasse på sine forældre, synes jeg det er et frygtelig grimt ord. Vi må jo indse at nogle forældre har flere penge end andre, eller færre børn, og dermed mulighed for at hjælpe til. Det er jo så op til dem at vurdere, hvilken måde de finder bedst. F.eks. ville jeg aldrig love mit barn udsigten til et kørekort på den betingelse af, at han/hun ikke begyndte at ryge, som mange forældre gør. Jeg er selv af den opdragelse, at man må spare sammen, hvis man virkelig ønsker sig en ting, som f.eks. et kørekort. Nu hvor jeg er studerende og skal arbejde ved siden af, hjælper mine forældre til, fordi de kan se, jeg knokler hårdt i det, men dermed ikke sagt jeg får kontanter lige i lommen, en hjælp kan også være et par nye bukser, en tid hos frisøren el.lign. Jeg synes det vigtigste er, at man lader være med at tænke på, hvad andre får, men istedet kigger på, hvad man selv har, og i såfald, hvad man kan gøre bedre.

Der er trods alt i Danmark god hjælp at hente, hvad enten man er arbejdsløs el.lign.

Man behøver jo heller ikk have flere millioner liggende for at have “råd” til børn, bestemt ikke det folk mener, er jeg overbevidst om. 😉 Men alle kan vel med deres sundefornuft “regne” ud om de med deres økonomi kan forsørge et barn. Sidder man som par uden barn med R*ven i vandskåben HVER måned. Således at man ikke har råd til dit og dat.. Må sparer på alt og leve af dåsemad.. Eksempel blot.. *G*
Jamen så er det jo nok ikke lige et barn man skal have. Så skal ens økonomi der for alvor strammes op.

Jeg har selv fået børneopsparing, og kørerkort da jeg blev atten. Og kørerkortet, det var BETALT ene og alene pga. jeg ikke RØG, og heller aldrig kommer til det.. Min bror ryger, så intet kørerkort til ham. Og det er han afklaret med. Må indrømme det i vores familie har fungeret godt med denne ” regel” 😉

Vi får ikke økonomisk hjælp af vores forældre, vi har et par gange, fået lidt penge, fordi vores forældre har arvet, så har de syntes vi skulle have lidt, ellers klare vi selv vores udgifter.

Jeg syntes det okay, at forældre hjælper deres børn, HVIS DE GERNE VIL OG HAR RÅD TIL DET.

Jeg har selv 2 mindre søskende ( begge 20 år, begge halvsøskende, den ene er min fars, den anden min mors), de får hjælp i hoved og mås, til alt muligt, ingen af dem har formået at have et ordenligt arbejde og kunnet betale deres udgifter selv, den ene er udeboende, men det er kun med min mors hjælp det kan lade sig gøre, den anden bor hjemme, men får alligevel, smidt penge i hovedet til luxus og byture, Hvis mine forældre bliver ved at hjælpe dem på den måde…..ja, hvornår lære de så at klare sig selv! De kunne sagtens ligesom så mange andre finde et job, ved siden af skole osv. så de kunne klare sig selv, men de er DOVNE og hvorfor skulle de også lette måsen, når mor og far aligevel betaler. Der var godt nok andre boller på suppen da jeg var ung.