Hej med jer :knus:
Det er godt nok længe siden, at jeg har været herinde og mine drenge er ved at blive store :super:
Men.. Nu er det lige sådan at min yngste, Emil på 3½ år virker meget forvirret omkring hans køn.. Han snakker meget om, at han er en dreng, jeg er en pige og hvilket køn de forskellige børn i børnehaven har, men så snart han får mulighed for det- hvis vi f.eks. spiller Wii og han skal vælge figur vil han være prinsessen, eller hvis de skal lave deres egen figur vil han være en pige (siger han også selv!). Når de leger far, mor og børn i børnehaven siger han også selv, at han altid er moren.. Og til slut vil han meget gerne have strømpebukser på ligesom pigerne i børnehaven (der jo har kjole/nederdel på også)..
Jeg læser til pædagog, men lige når det kommer til mine andre børn kan jeg slet ikke bruge mine pædagogiske evner.. hehe, så aner ikke hvad jeg skal stille op med ham? Er der noget at være “bekymret” for, skal jeg støtte ham i at han “vil være en pige”, eller skal vi fortælle ham at han altså er en dreng og vise ham “hvordan en dreng skal være”…??
Ej, jeg kan VIRKELIG ikke finde ud af, hvordan jeg skal reagere 🙁
Hans storebror, Lukaz på 5 år, er en rigtig dreng med STORT D, og har aldrig haft denne fase, som Emil gennemlever nu.. Emil er desuden en meget fin og feminin dreng, hvor Lukaz er mere “robust”..
Håber nogen kan komme med en ide til, hvad jeg skal gøre???
Mange knus Maria :knus: