Nu har jeg været single i noget der ligner halvandet år, og levet i cølibat lige så længe. og Jeg er nu nok nået til den sørgelige erkendelse at jeg nyder det at være single i fulde drag. jeg har ikke engang lyst til at få en kæreste igen, og kan slet ikke forestille mig det! er det normalt at være single så længe uden at vise interess for markedet…?
og jer der har erfaring hermed, er det noget der ændre sig på et tidspunkt, har da en drøm om at få flere børn og finde prinsen på den hvide hest – jeg sys bare alle dem jeg møder er nogen lallende paphatte med hjerne mellem benene…
En eller anden fortæl mig at jeg ikke ender som den ensomme gamle skøre dame på mit landsted og alle mine katte…!!