Jeg er i uge 29. og har i den senere tid døjet lidt med graviditeten.
Jeg har haft en træls og slem tyngdefornemmelse ned i skeden (sikke et pænt ord xD) når jeg har gået rundt. Specielt efter at have rejst mig op, og det er kun blevet værre med tiden. Desuden får jeg smerter i lysken når jeg går længere end 500 m eller sådan noget, dvs, når jeg skal handle ind og andet, hvilket gør, at jeg må gå meeeget langsomt, for det gør ondt ! O_O
Jeg har snakket med flere læger og jordemødre om det, og der er virkelig delte meninger om det. Nogle mener, at det stort set er harmløst, og at jeg bare bør slappe lidt mere af, men ellers gøre som jeg plejer. Andre siger, at det slet ikke er meningen og at jeg nok snart bør sygemeldes fra job og ellers undgå lange gåture og nogen form for anstrengelse. Én jordemoder sagde til mig, at jeg straks skulle kontakte FG, hvis jeg fik regelmæssige plukkeveer, altså veer! Ja tak! – Hun fik det til at lyde som om der var en reel risiko for det!
Jeg er i slutningen af min sommerferie nu, og det er altså ikke blevet bedre af at holde ferie. Jeg starter på job igen på mandag.
Har nogen oplevet det samme som mig, og i så fald, hvad er der blevet gjort? Er det harmløst, eller kan det være værre?