-
ForfatterIndlæg
-
19. december 2009 kl. 21:05 #5411257
LineD
24 IndlægHej alle i skønne skønne tøser!
Nu har jeg endelig fået tid til at smide min FB herind sammen med en bunke billeder af prutten 🙂
Min FB:
Det hele starter mandag d. 23 november omkring kl. 14, jeg synes jeg bliver ved med at have lændesmerter, men slår det hen og beslutter mig for at tage til graviditetssvømning kl 17.15, efter lidt svømning synes jeg dog jeg har det skidt og stadig med smerter i lænden så vælger at tage hjem, kl. er nu 19.00, på vej hjem i bilen kan jeg næsten ikke køre, hvert gearskift er et marathon i sig selv.
Kl. 19.45 når jeg endelig hjem og meddeler manden at jeg “tror jeg har veer”, vi går bare og hygger og nyder det ikke er så slemt endnu… omkring kl. 21 tager smerterne til… de kommer nu også fortil, men er dog ikke så tætte på hinanden endnu, men ringer og snakker med FG, vi aftaler jeg kommer når jeg ikke kan mere…
Kl.01 d. 24 november ankommer vi til FG, jeg får kørt en kurve og bliver undersøgt, livmoderhalsen/munden er udslettet og jeg er 1 cm åben (hurra – NOT).
kl. 01.45 bliver jeg tilbudt lidt at sove på, samt varmepuder og får en stue.
kl. 03.50 er jeg nu så påvirket af smerter jeg ikke synes jeg kan være til! citat JM:”Line er stærkt smertepåvirket og grædende”.
fra 03.50 til 05.15 er jeg under den varme bruser med nogenlunde effekt, men ryggen gør stadig sinsygt ondt.Herefter får jeg lagt sterilvandspabler på lænden og endelig aftager smerterne og jeg opfanger nu også veerne fortil meget bedre, og kan bedre arbejde med det hele.
kl. 06.37 får jeg lagt epidural, og får herefter en god søvn.
kl. 10.10 bliver der sat en elektrode på Liam, pga. meget sparsomt og grønligt fostervand, da der bliver prikket hul.
kl.11.30 får jeg stærkere og stærkere pressetrang. 5 cm åben.
kl. 11.45 er jeg 10 cm åben og må presse.
kl. 12.00 Liam ligger på min mave og skriger af mig.
—-
Sådan alt i alt lyder det jo som en ok, nem fødsel, jeg synes den var utrolig hård, og trods lovning på at ryggen ingen problemer ville give, var netop ryggen grunden til de stærke ve smerter så tidligt i forløbet, samt medvirken til den laaaangsomme åbning af bækkenet.
Lille LIam har det rigtig godt, og er en dejlig nem og punktlig dreng, med gode ammemåltider hver 3. time og udgifter herefter
Vi nyder ham utrolig meget, og Morten er den stolteste mand i verden. (Og JA de damer, Morten var med under HELE forløbet – Er meget stolt af ham, han kneb dog en del tårer i de momenter jeg havde mest ondt).
Jeg selv havde det på 3. dagen nogenlunde OK, ´dog stærke lændesmerter, men ellers så havde resten af mig det nogenlunde, jeg fik kun små rifter under fødslen, og skulle ikke syes…
Ved ikke hvad der mere er at berette, andet end han vejede 2820 og er 49 cm lang og forfærdelig dejlig.
Idag er prutfisen jo så 25 dage gammel, og stadig en rigtig dejlig og nem dreng, jeg ammer ikke længere, men malker ud da begge bryster er store åbne sår, han er bare en dejlig dreng, og det er jo helt utroligt som man kan elske et så lille liv så meget allerede 🙂
Og nu til min billedspam 😀 😀 😀
De første er fra fødslen og de sidste er fra idag, 25 dage gammel 🙂




Og så lidt over 3 uger gammel:






Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.