Måske det ender ud i at blive noget godt?

Hmm… jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med det her indlæg, men jeg har tænkt en del over et indlæg her den anden dag, som handlede om at hænge for meget i de fejl som man har begået og det at tvivle for meget på sig selv. Jeg er selv en meget usikker person og jeg tænker alt for meget over de fejl jeg har begået, selv ting som jeg gjorde da jeg var 13, kan jeg stadig hade mig selv for! Jeg begyndte på uddannelse for 1 måned siden og har måtte springe fra, grundet at jeg ikke kan finde ud af matematik, jeg har aldrig forstået meningen med en brøker og i skolen var jeg bedøvende ligeglad, var væk det meste af tiden og i 6 kl. var det da sjover at hænge ud med venner/veninder og drikke hjernen ud.
Jeg endte så med at komme på opdragelses anstalt (pænere ord… observations skole for adfærds vanskelige børn) min mor havde opgivet mig, skolen og kommunen, så væk med mig.
Det jeg vil frem til er, at jeg har hadet mig selv den sidste måneds tid, fordi jeg ikke har sørget for at passe min skolegang og derfor er for dum til at tage en uddannelse idag.. men efter det indlæg den anden dag, begyndte jeg og sætte det hele op på en ny måde, hvis jeg ikke havde gjordt som jeg gjorde i min skolegang, så havde jeg ikke mødt min kæreste på opdragelses anstalten 😀 og havde derfor ikke været mor til min dejlige søn den dag idag.
Ved godt at mit indlæg blev lidt meget langt og måske lidt intet sigende, men jeg ville bare lige give mit budskab om, at man nogen gange skal vende det hele på hovedet og se hvad man måske ville have manglet eller måske ikke ville have haft oplevet, hvis man havde gjordt tingene anderledes fra start.