Jeg tror det er meget forskelligt fra mand til mand.
Min f.eks. er meget skruk og vil gerne have børn meget snart. Og han skifter ikke mening, men vores situation er desværre ikke til flere børn lige nu.
Jeg er overbevist om at han vil blive lykkelig når jeg bliver gravid, men med glæden følger sfl også bekymringerne om han nu kan tage vare på et lille barn, og klare det store ansvar både at være far og papfar osv.
Det er helt naturligt at mænd også har overvejelser, måske lidt flere end os, hvor de fleste kvinder jeg kender ikke tænker så meget når de bliver skruk, så skal det bare være NU! 😉
Til gengæld tror jeg også at mange mænd taler deres kvinder lidt efter munden, for at bevare den gode stemning.
Jeg mener, at når de mærker at deres kærester er enormt skruk og enormt frustrerede så er det svært ikke at sige ja, når de for 117 gang prøver at presse dem til at give et svar om hvornår de kan komme igang med at lave en baby(til).
Det er jo noget af et pres at være under 😉
Og når man så når dertil, så synes manden måske ikke lige at det passer ind alligevel.