MalliLu’s FB

Bedre sent end aldrig, men nu er kæresten vendt tilbage til arbejdet = mere tid til UM 😉 Vi havde sådan set isoleret os lidt de 14 dage han havde fri og det var bare SKØNT! 😀 lydløse telefoner og ingen spekulationer – virkelig dejligt! Og vi har faktisk haft tid til også at være kærester! Helt fantastisk!

Nå men jeg skylder jer vidst min egen FB, så har taget den Laursen skrev ind for mig og tilføjet dertil…
Here you go! 🙂

Det startede lørdag morgen med veer, hvor der var 5-7 min mellemrum imellem. Jeg ringer til FG kl 9 med besked om at der nok var noget igang.
Herefter gik jeg hjemme imens de tog til i styrke men ikke i interval. kl 12 ringer jeg igen til FG, og spørger om jeg måtte komme til tjek omkring klokken 14, hvilket hun måtte. Jeg var nemlig ikke tryg ved at gå derhjemme længere og de nev så godt, at jeg ikke selv kunne arbejde MED dem længere. Vi tager afsted i den tro, at vi nok bliver sendt hjem igen, da jeg ærlig talt bare tror jeg er pylret.

Da vi kommer derind er der 3-4minutter imellem og de niver godt. Jeg bliver undersøgt og får at vide, at jeg til min store overraskelse er 4 cm åben! Da det er mine forældre der har kørt os ind, kommer de op med lidt frokost efter de har vist os ind på en fødestue og kæresten og jeg får lidt fornyet energi, da vi ikke rigtig har fået spist endnu. Da de er taget afsted får jeg et lavement og kommer i karbad, for at gøre det lidt behageligt.

Efter en time tjekker de mig igen og der er hun 7-8cm åben, og jordemoderen er HELT overbevist om, at jeg har født inden vagtskifte kl 23 ( klokken var der 17 )
Veerne begynder gradvist at gøre mere ondt og jeg beder om at komme op af badet for at få lidt ilt. Jeg har nu fået let kvalme, men da det ikke hjælper, prøver jeg med lattergas.

Veerne er nu så slemme at jeg kaster op pga smerte og de undersøger mig igen. Trods meget voldsomme smerter i næsten 2 timer, har jeg kun åbnet sig 1 cm mere og jordemoderen råder mig til en epidural, da hun tror der vil gå meget længere tid end først antaget. Det takker jeg ja til, da veerne kommer i forlængelse af hinanden og jeg er helt væk af smerte, herfra husker kæresten resten og ikke jeg selv. Kun brudstykker er kommet tilbage.
Jeg får lagt epiduralen. Først rammer han et blodkar og må gøre det helt om. Jeg får lagt en ny og efter 10 minutter begynder den at virke, men kun i den ene side, så den bliver trukket lidt op, og jeg får to ekstra doser. Og sikke en lettelse!
Jeg bliver mig selv igen, og jeg får nu ve-drop da min livmoder er ved at være for træt.

Her får kæresten og jeg sovet og spist lidt, og hver time skruer de op for ve-droppet. Klokken 20, får jeg pressetrang da fosterhinden sidder og presser på. De tager vandet, men ellers sker der intet. Klokken 23 er droppen på fuld styrke og de undersøger mig igen. Han har kun bevæget sig en lille cm ned i bækkenet, hvilket slet ikke er langt nok og jeg har ikke længere pressetrang.
Vi får at vide, at hvis han ikke har bevæget sig betydeligt mere ned i bækkenet klokken 01, vil de kraftigt overveje KS. De tager min temperatur, og da den er for høj, skal jeg have antibiotika, for at forebygge infektion hos den lille.

Jeg bliver lagt om på siden og her får jeg voldsom pressetrang lige idet den nye JM kommer ind. Jeg kommer lidt op og stå, imens jeg får antibiotika og her opdager JM at droppet ikke løber ordentligt, så hun skifter slange, og så kommer der fart på.
Klokken 23.30 undersøger de mig igen, og hovedet kan næsten ses, 23.50 skal jeg presse med. Kl 00.03 dykker hjertelyden voldsomt, og det eneste jeg hører er ” NU skal han ud! ”

Der kommer en masse læger løbende og klokken 00.11 bliver han født med et enkelt lille træk fra en blød cup.
Han kommer kun op på brystet af mig i 2 sek og bliver så taget over på et bord hvor en børnelæge og andre står klar. Han er helt blå, men jeg når lige i det korte øjeblik han er oppe ved mig, at mærke hans hjerte. Her får han lidt hjælp med ilt, c-pap, sug og får et ekstra skud antibiotika (da de skal have to).
Han kommer sig heldigvis rigtig hurtigt og hans apgar er 1/5 5/8 og så 10/10 efter 10min. Da han har brugt sin ‘madpakke’ fordi han havde navlesnoren rundt om halsen og derfor fik lidt iltmangel, giver de ham lidt modermælks erstatning. Allerede efter 15min kommer han op til mig og bliver lagt til, hvor han sutter rigtig flot og lystigt! Og spiser! 🙂

Vi bliver lagt til observation i 48timer på mor-barn afsnittet pga den feber jeg fik, men det var ren rutine og hans blodsukker og det hele var allerede normalt igen en time efter fødslen!
Men det var to rigtig gode dage der og kæresten og jeg NØD det i fulde drag! Vi var fuldstændig klar til at tage hjem tirsdag morgen.

Han vejede 3380g, var 51 cm lang og er uden mén! 🙂 ‘

… Og nu sidder vi så her med verdens mest dejlige og nemme dreng, som sover 3-4 timer ad gangen, kun vågner en enkelt gang om natten og som kun brokker sig når han er sulten, vil skiftes eller får lidt ondt i maven. Så det kunne ikke være nemmere! 🙂
Han er lidt rødhåret med dybe, blå-grønne øjne og en TRO kopi af faren!! (så billeder af kæresten som spæd og man skulle virkelig tro, at det var Sofus!)

Ja det var så min FB – noget lang, men det var også et lidt langt forløb, synes jeg… 😉