Man tænker først over det når det er sket

laaaangt:

Ja her i igår, blev jeg ringet op af kæresten, mens jeg er på job, jeg får å ikke taget mobilen, undre mig han har ringet i min arbejds tid uden overhovedet at ligge en besked. Ren instenkt siger det mig, at der er noget galt, jeg ringer ham op, men han tager den ikke.
Prøver igen 30 min efter. Han tager den og virker underlig, han siger han lige er blevet ringet op af min svigermors kæreste, som siger hun er i ambulance på vej til holbæk sygehus, en mulig blodprop i hjertet. Alt står stille. Hallo konen er sgu kun 50.

Siger til A han skal komme til DK og hente mig på jobbet. Jeg siger til bossen at jeg blir hentet fordi sådan og sådan, begynder så og græde, og hun siger, selfølgelig skal du tage afsted.
A henter mig og vi kører til holbæk. Hun har det got, ser dog lidt klatøjet ud, hun skal havde taget blodprøver og hjerte halløj hver 4time. Blev vildt måløs, hun havde haft ondt hele natten, ville ikke ringe 112 men ventede kl 8 næste morgen med at ringe til egen læge. Lægen ringede straks efter en ambulance, hun ku ha været død! Hun ville ikke ringe til sin egen søn fordi hun ikke ville bekymre os, så blir man ked på en måde. Sådan skal en mor da ikke tænke.
-Hun er ikke blevet udskrevet idag da de har fundet ud af det var hjerte kramper, også arligt da det kan forstyrre hjerte rytmen, så hun skal have en kikkert undersøgelse som skal op i maven og op til hjertet for at kigge, så tidligst mandag kommer hun hjem.
Man tænker først rigtigt over hvad man ka miste når den slags sker :S